Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Under høststjærnen (1906) - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
361
Det er ingenting å finde i skogen, sa frøkenen. Og hun
gav mig et direkte spørsmål igjen: Si mig, her har De jo
ingen kirkegård å vandre om på?
Nei?
Kan De greie Dem uten? Hun forklarte derpå fruen at jeg
var en underlig mand som gik på kirkegården om nætterne
og hadde sammenkomster med de døde. Det var der jeg opfandt
mine maskiner.
For å si noget spør jeg hende efter ung Erik. Han kjørte
løpsk, han spyttet blod ....?
Jo han kommer sig, svarte frøkenen kort. Skal vi ikke snart
avsted, Lovise?
Jo kan vi ikke det?
Når De ønsker, svarte jeg.
Så kjørte vi igjen.
Timerne går, solen daler, det blir kjølig igjen, en rå luft;
senere blir det vind og væte, halvt regn og halvt sne. Vi pas-
serte annekskirken, et par landhandlerier, gård efter gård.
Så banket det på vognruten.
Her var det jo De ridde en nat på fremmede hester? spurte
frøkenen og lo. Vi har nok hørt om det, kan De tro.
Begge damer hadde moro av det.
Jeg fandt på å svare:
Og allikevel vil jo Deres far ha mig til dreng, er det ikke så.
Jo.
Siden vi taler om det, frøken, hvorledes visste Deres far at
jeg arbeidet hos kaptein Falkenberg? De selv blev jo forundret
ved å se mig der?
Efter en hastig betænkning svarte hun og så på fruen:
Jeg har skrevet hjem om det.
Fruen slog øinene ned.
Jeg fik det indtryk at dén unge pike skrønet. Men hun gav
utmærkede svar og målbandt mig. Det var intet urimelig i
at hun i et slikt landsens brev til forældrene hadde skrevet
som så: Og vet dere hvem jeg traf her? Han som la vandled-
ningen hos os på præstegården, han hugger nu tømmer hos
kapteinens ..
Men da vi kom frem til præstegården var den nye dreng
fæstet og allerede kommet, han hadde været i tjenesten i tre
uker. Han mottok vore hester.
Så tænkte og tænkte jeg igjen: hvorfor var det mig som
blev utvalgt til kusk? Det var vel for å gjøre litt vel mot mig
til gjengjæld for at Falkenberg hadde fåt lov til å synge i stuen.
Men forstod da ikke de mennesker at jeg var den mand som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
