Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Under høststjærnen (1906) - XXIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378
log. Hersæt kunde bety herresæte. Eller en herse hadde regjeret
der. Og hersens datter er den stolteste mø i fylket og selve
jarlen kommer og ber om hendes hånd. Året efter føder hun
ham en søn som blir konge ....
Kortsagt, jeg agter mig til Hersæt. Det kunde være det samme
hvor jeg gik hen, derfor vilde jeg dit. Kanske var det arbeide
å få hos lensmanden, kanske slumpet jeg op i et eller andet,
ialfald var det fremmede mennesker. Og når jeg således be-
stemte mig for å gå til Hersæt så hadde jeg et mål.
Da jeg er døsig og dum av forlite søvn får jeg lov av konen
til å lægge mig på hendes seng. En deilig blå korsedderkop
vandrer langsomt opover væggen og jeg ligger og følger den
med øinene til jeg sovner.
Jeg sover i et par timer og våkner brat, uthvilet og frisk.
Konen koker på middagsmaten. Jeg pakker min sæk, betaler
konen for opholdet og sier tilslut at jeg vil bytte med Olga
i skilderiet og symaskinen.
Konen tror mig ikke igjen.
Det kunde være det samme, sier jeg, var hun tilfreds så
var jeg. Billedet hadde sin værdi, jeg visste hvad jeg gjorde.
Jeg tok billedet ned fra væggen, blåste støvet av det og
rullet det forsigtig sammen; det blev en lys firkant efter det
på tømmervæggen. Så bydde jeg farvel.
Konen kom efter mig ut, at om jeg ikke kunde vente til
Olga kom hjem så hun fik takket mig? Å kjære om jeg
kunde det!
Men jeg hadde ikke tid. Hils hende at var det noget hun
var i tvil om så skulde hun læse i bruksanvisningen.
Konen stod længe og så efter mig. Jeg spankulerte veien
frem og plystret av tilfredshet over min handling. Nu hadde
jeg bare sækken å bære og var uthvilet, solen skinnet og veien
var tørket noget. Så tok jeg på å synge av tilfredshet over min
handling.
Neurasteni ....
Jeg fandt frem til Hersæt den næste dag. Da det så for
stort og fint ut på dette sted tænkte jeg først å gå forbi; men
efter at jeg hadde snakket litt med en av drengene på gården
bestemte jeg mig til å stede mig for lensmanden. Jeg hadde
arbeidet hos rike folk før, det var nu for eksempel kapteinens
på Øvrebø ....
Lensmanden var en liten bredakslet herre med langt hvitt
helskjæg og mørke øienbryn. Han talte i en morsk tone, men
hadde godslige øine; senere viste det sig at han var en munter
mand som stundom spøkte og lo rigtig hjærtelig. En og anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
