Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Under høststjærnen (1906) - XXX - XXXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
383
Ved den andre væg ret imot lå min skogfælle i sin seng og det
var mig en forunderlig lettelse å høre at også han lå og stønnet
og var urolig, så var vi to om faren. Jeg rystet på hodet at jeg
hadde begravet neglen på et fredelig sted og ikke kunde gjøre
mere. Men liket vedblev å stå. Jeg bad hende om forlatelse;
men pludselig stikker ærgrelsen mig, jeg blir sint og erklærer
at jeg ikke vil sludre længer med hende. Jeg hadde bare lånt
hendes negl i en snarvending, men det var måneder siden jeg
hadde gjort mit og begravet den igjen .... Da glier hun side-
længs over til min hodepute og prøver å komme bakpå mig.
Jeg kaster mig ret op med overkroppen og sætter i et skrik.
Hvad er det? spør gutten fra den andre seng.
Jeg gnier mig i øinene og svarer at jeg bare drømte.
Hvem var det som var herinde? spør gutten.
Jeg vet ikke. Var nogen herinde?
Jeg så nogen gå ....
XXXI
Det forløp et par dager, så satte jeg mig overlegen og rolig
til å skrive til Falkenberg. Jeg hadde en liten sagkonstruktion
stående på Øvrebø, skrev jeg, den kunde kanske få sin lille
betydning for skogeiere engang og jeg agtet å komme og hente
den med det første. Vær så snil å holde et øie med den at
den intet kommer til.
Så mildt skrev jeg. Det var det værdigste. Når Falkenberg
naturligvis omtalte brevet i kjøkkenet og kanske viste det frem
så skulde det være et gjennem fint brev. Men det var nu ikke
bare mildhet og atter mildhet og intet andet, jeg satte til en
bestemt dato for å gjøre det alvorlig: Mandag den llte decem-
ber vil jeg komme og hente maskinen.
Jeg tænkte: denne frist er grei og bestemt: er ikke maskinen
der denne mandag så vil det altså ske noget.
Jeg bragte selv brevet avsted og klæbet atter konvolutten
over med en strimmel frimærker ....
Min skjønne rus varte endnu, jeg hadde fåt verdens deiligste
brev, jeg bar det her i brystlommen, det var til mig. Skriv
ikke. Neivel, men jeg kunde komme. Og det var en tankestrek
bakefter altsammen.
Det skulde vel ikke være noget galt med det understrekede
ord: at det bare var sat der for å forstærke forbudet i sin
almindelighet? Damer var så slemme til å understreke alle
mulige ord og bruke tankestreker både her og der. Men ikke
hun, nei ikke hun!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
