Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benoni (1908) - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
Han kom hjem igjen med galeasen en tid før jul, alt hadde
gåt godt og hans fartøi var fuldlastet av alskens varer som Mack
fik hjem fra Bergen på denne måte for å spare fragten.
Benoni var som en admiral i hjærtet da han steg iland fra
galeasen og besvarte folks hilsen på bryggen. Mack tok godt og
fint imot ham og gav ham skjænk i sin egen stue. Det var første
gang Benoni var der, og det var store skilderier på væggene og
forgyldte møbler som var gåt i arv og det var en lysekrone i ta-
ket med hundrede frynser av purt krystal. Derefter gik de på kon-
toret hvor Benoni fremla sine regnskaper og Mack takket ham.
Nu stod Benoni nok høiere end nogengang før i anseelse og
folk begyndte så småt med Mack selv i spidsen å kalde ham
Hartvigsen. Ikke engang i de dager da han var kongelig post
bud og stævnevidne var han Hartvigsen for nogen mors sjæl,
men nu var han det. Han anskaffet sig gardiner for vinduerne
i sin stue, hvad nu forresten kunde være en anmasselse av ham,
og i klokkerens hus blev det da også skumlet derover. Han
hadde med fra Bergen nogen fine hvite skjorter som han brukte
fil kirke ....
I julehelgen blev han indbudt til Macks hus. Mack var nu
blit alene, hans datter Edvarda var gift med en finsk baron og
kom aldrig hjem mere; i hans stuer gik nu en fremmed hus-
holderske over det hele, men hun var kyndig i sine ting og var
kjær i selskapelighet.
Der var flere gjæster og Rosa præstedatter var der. Da Be-
noni så hende gled han ydmygt og aldeles påskrå bort til
en væg.
Mack sa:
Det er frøken Barfod, du kjender hende. Hun er ikke av dem
som bærer nag.
Jeg hører av min gudfar at du er uskyldig, Benoni, sa Rosa
klart og likefrem. At dere sat og turet jul og at det var en
anden som sa det. Det forandrer saken.
Jeg vet ikke .... det kan dog være at jeg selv .... ikke sa
det, mumlet Benoni.
Det skal aldeles ikke snakkes mere om den sak, sa Mack og
førte Rosa bort som en far.
Benoni blev bedre tilmote, det lettet, det lysnet, Mack hadde
hjulpet ham igjen, ja renset ham som den hvite uld. Han blev
såpas kar at han gik frem og hilste på lensmanden. Senere ved
bordet bar han sig kanske ikke ad i alle dele som de andre
herremænd; men han så godt efter og lærte et og andet denne
kvæld. Macks husholderske sat ved hans side og var ham en god
værtinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
