Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benoni (1908) - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
oa
29
Han tok hende om halsen og kysset hende. Og hun lot det
ske. Det var nu anden gang.
Jeg skal kjøpe en guldring og et guldkors til dig, sa han.
Jaja. Men det haster nu ikke.
Hvad i alverden går det av dig? spurte han og så på hende.
Ingenting haster det med?
Hendes grå øine begyndte å skumre over, det var som en
solnedgang. Hun reiste sig og drev et par skridt bort:
Det går ingenting av mig .... Blir det ikke sild iår, skal tro?
Det kommer an på. Men blir det sild så farer jeg. Jeg skjøn-
ner det er det du vil.
Det samme op igjen, hun satte sig til å godsnakke med ham
endnu en gang. Da han blev klok på at denne taktik lønte
sig gren han med passelig mellemrum og fik hende til å gjøre
ham blid igjen med små godord og klap på armen. Hun var
så karrig med sine tilnærmelser, aldrig viste hun ham nogen
kjærlighet uten at hun var nødt til det.
Men nævn en dato, sa Benoni. Vi må ha en dato på vort
bryllup.
Da hun ikke kunde slippe forbi førte hun ialfald tiden godt
ut og talte om et år eller så: hvad mente han om et år fra
næste jul?
Ny fornærmelse.
Jeg skal ikke tigge dig, sa Benoni.
De blev endelig enige om å gi sig litt på begge sider og Rosa
slængte ut en dato langt ute i det næste år, en dag nær mid-
sommer. Det blev godt og vel et halvt år å bie endnu, ja
næsten syv måneder....
Inden Benoni gik hjem drev han indom Macks krambod.
Mack selv og hans to svender stod og skrev priser på de nye
varer som var kommet til jul. Det stod store kasser opslåt
hvorfra de fyldte alle hylder med tøier og ting. Det var grovt
koldt på boden, blækket var iset til en grøt som Mack tinet
med sin ånde hver gang han skulde sætte et tal. Han hadde
hansker på hænderne; men de to svender arbeidet barhændte.
En og anden kunde kom og gik i kramboden.
Benoni forlangte den nye almanak. Han kikket i den, mær-
ket sig formørkelserne og de nordlandske markedstider’og satte
en strek langt ute i året, et sted ved midsommer. Det er en
onsdag, tænkte han, dagen er Sylverius’ dag, like ved nymånen.
Skal det ikke bli sild til menneskene iår? sa Mack for å
imøtekomme Benonis interesser.
Skjønt Mack var hans store skyldner smigret det dog stadig
Benoni å få et venskapelig ord av ham, så stor respekt stod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
