Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benoni (1908) - VI - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
Da Benoni gik på hjemveien tænkte han snedig og skarpt:
Hvorfor gjorde Mack motstand mot tinglæsningen montro?
Folk visste jo at han mottok penger allevegne fra, de bragte
ham selv sine penger og satte dem ind hos ham når de hadde
nogen skillinger tilovers.
VII
Han hadde været hjemme en halvtimes tid da en av Macks
- krambodsvender trådte ind i hans stue. Og det var Martin
krambodsvend. Han sa:
Han Mack ber Dokker komme tilbake på kontoret.
Hvorfor det? Hvad vil han mig?
Det skal jeg ikke kunne si. Han stod og snakket med Rosa
| i præstegården.
Med Rosa? Det er jo min ægteven, Martin. Hvorfor sier
du da Rosa i præstegården til mig?
Krambodsvenden blev litt forlegen ved det.
Hvad snakket de om?
Det skal jeg ikke kunne si. De nævnte galeasen. At Dokker
skulde til Lofoten med galeasen og kjøpe fisk.
Pause.
Jeg skal komme, sa Benoni.
Og så skulde jeg be Dokker ta med et bevis.
Da Benoni var blit alene satte han sig til å overveie. Vilde
Rosa absolut ha ham bort? Han forstod slet ikke hvorfor. Og
skulde han nu overta galeasen igjen? Sandelig, det var ikke
for morsomt å være hjemme heller for et alene menneske i de
lange vinters uker; desuten kunde han nu komme ut i verden og
kjøpe den guldstas, ringen, som voldte ham så mange tanker.
Det var alt blit tusmørkt, Benoni tændte lys, lette op
pantebrevet og stak det i lommen. Idet han skulde blåse
lyset ut og gå tok han papiret op av lommen igjen og læste
det over. Det var ret og rigtig 1 alle måter og det var ikke
den uskyldigste feil i det store ark. Men et bevis gav man
vel ikke fra sig? Et bevis beholdt man!
Han la papiret tilbake på sin sikre plass i kisten, slukte
lyset og gik til Sirilund.
I den halvlyse gang foran kramboden støtte han på Mack
som stod og sa noget småt til en av sine egne tjenestepiker.
Ai den gamle herremand, han vedblev å være lik sig selv,
stærkøiet og galen i mørke.
Værsågod, Hartvigsen, befalte han og gik foran til kon-
toret.... Jeg glemte idag da du var her.... Jeg kjendte på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
