Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benoni (1908) - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Benoni sat hele tiden og holdt øie med sin herre, hvorledes.
han hostet i servietten og ikke utover hele bordet og hvorledes
han håndterte gaflen. Også Benoni var på sin side en ren brand;
i alle situationer tok han efter, det hang altid en nyttig lær-
dom fast ved ham når han forlot et sted. Da derfor Mack
klinket med ham var han kommet så langt at han kunde hilse
utlært tilbake og være storkar. Ja Benoni var på god vei til å
bli Mack lik.
Værten drak med fyrvogteren og hans kone — Sirilunds eneste
naboer på sjøsiden. Skål! Og den gamle dame blev forlegen
og rød skjønt hun var femti år og mor til to gifte døtre med
børn. Fyrvogteren så idiotisk på Mack med sit visne ansigt: nå
— således! Han tok sit glas og drak uten å forhaste sig. Men
hvor han skalv forunderlig på hånden; var det over at Mack
holdt ham for et menneske man kunde skåle med? Så sank han
ned i sin idioti igjen.
Mack taler derpå for alle sine folk; han vilde ingen nævne
og ingen glemme, alle arbeidet trofast og han takket dem. En
glædelig jul for alle!
For en mand til å tale! Hvor i alverden tok han ordene ifra?
Nu var gjæsterne rørt, Bramaputra fik fat på lommeduken.
Smeden hadde før om årene ikke brydd sig om å drikke denne
skål fordi det sat et evig hat i ham. Å men det var en gammel
affære, det var så mange indblandet i den, både hans unge kone
som kom avdage og Mack selv og dertil en fremmed som hette
løitnant Glahn, en jæger. Det var alt nogen år siden og hans
kone hadde været forhekset i Glahn, men Mack hadde tvunget
hende og annammet hende til enhver tid. Smeden husket hende
endnu, hun hadde hett Eva hans kone og var liten. Men så
husket han ikke stort mere, det daglige liv var gåt som før,
indtil han nu sat her og drak glædelig jul med Mack. Og det
evige hat var visket ut....
Ja er nu alle forsynt ...? sa Mack.
Alle reiste sig. Ellen stuepike begyndte straks å bære de hvite
stoler med forgyldingen tilbake til stuen igjen og ind i stuen
gik også Mack og indbydde fyrvogterens og Benoni efter sig.
Alle de andre gjæster blev indbydd til å forbli i spisestuen
utover kvælden og drikke en toddy eller to. De taler allerede
livlig derinde efter drammerne og vinen.
Hvis De nu kunde spille litt, madam Schøning, sa Mack og
viste til det lille Mozartflygel.
Nei hun kunde ikke spille. Det var langt ifra. Spille? Hvor
kunde hr. Mack spøke så!
De har dog spillet litt for os før om årene?
|
|
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
