Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benoni (1908) - IX - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
kan høre jeg er kommet til et hus med god råd. Og da Benoni
lovet å ta ham med til Mack og tale for ham ytret Svend bare
— næst efter sin største tak — at det var akkurat det alle folk
hadde spådd.
Og vil ikke han Mack ta dig så tar Jeg dig selv, sa Benoni.
Tidlig på morgningen var det og to drammer hadde han
drukket, så han hadde et stort hjærte. Han vedblev:
Jeg får kanske bruk for like så mange folk som han Mack,
hvad det angår.
Men nu skjønte Benoni selv at han overdrev og han sa for
å forbedre det:
Der hænger nu stornoten min. Blir det sild så har jeg tredive
hænder forlite.
Skal De ikke til Lofoten? spurte Svend vægter.
Benoni studset. Også dette visste den fremmede at han skulde
føre galeasen og kjøpe last i tre fartøier. Så svarte han kort og
godt:
Hvis at jeg bestemmer mig for Lofoten så tar jeg dig med.
Benoni er i Lofoten; alle fiskere er reist til Lofoten, bygden
er tom for mandfolk. Benoni fører galeasen og han har ganske
rigtig tat Svend vægter med for en mand. Og Macks to jagter
er i like måte draget avsted, den ene føres av Villads brygge-
mand, den andre av Ole Menneske. På Sirilunds våg ligger nu
bare et par kjækser og en stor uthavsbåt som brukes til eks-
peditionen av postskibet.
Benoni hadde netop så vidt fåt bedt farvel til Rosa; det var
så meget å ordne og ha opsyn med den siste dag før avreisen
at han bare som snarest fik sagt hende adjø og at han vilde
være hende tro til døden. Han vendte sig om endnu en gang
borti veien og ropte at han ganske bestemt skulde kjøpe en
ring og et kors til hende. Så seilte han ut av vågen og Rosa
stod i et vindu på Sirilund og så efter ham. Men efter en halv
times forløp kunde det godt være bare et ophængt klæde som
syntes der i vinduet i et menneskes sted.
Hjemme hos Mack på Sirilund var intet nyt hændt; men hos
klokker Arentsens på klokkergården skete det en dag i februar
at sønnen, den lovkyndige, kom hjem. Nu var han utlært. Og
ung Årentsen hadde så meget til hvite hænder og ikke et hår
mere øverst på hodet, så folk forstod han hadde studeret dypt.
Det stod også dygtig respekt av ham. Han fik kontor og værelse
hjemme på klokkergården og beredte sig på å føre saker efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
