Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benoni (1908) - XIV - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
Ja i sandhet, Gud hadde nedstyrtet ham dypt. Der stod han
nu med sin store middel og sine kostbarheter; men det var
ingen til å dele dem med ham. Det var ingen tvil om at Rosa
vilde gå ifra ham; gid han aldrig hadde hat så høie tanker
som å få hende! Hvorledes kunde det også gå godt, han hadde
jo allerede første gang løiet sig hende til i almænningen, i holla,
da han gik med kongens post. Å de velsignede dager med kon-
gens post, med løvevæsken, da han kom med brever til men-
neskene og var ven med alle! Om vinteren lå almænningen der
stille og hvit og fuld av sne under nordlyset, om sommeren
luktet det av hægg og barskog så det var en stor vederkvægelse.
Det var som å ta ind et måltid av stærke sjøfuglægg.
XV
Benoni levet nogen bitre dager, han blev mager og blek,
hans dyrehelse var rystet. Han kikket ned i de mange skuffer
på det rosentræs sybord og sa: hvad skal jeg med det? Han
gnidde sølvtøiet og gnidde klaveret og sa like så tilintetgjort:
hvad gagn har jeg av det? Han prøvet selv å spille, han lot
sin huspike komme og røre tasterne på en forsigtig måte; men
det blev ikke musik og han sa: Asse, det kan komme nogen og
høre os!
Han lå også med tusen tanker om nætterne: hvad så, tænkte
han, jeg kan ta en anden pike! Han gjennemgik al den pike-
ungdom i bygden var og torde nok holde sig god nok til hvem-
somhelst. Det vilde næppe bli svaret nei til Benoni Hartvigsen,
haha; de skjønte at hos ham vilde det bli råd både til grøt-
væte og til skikkelig manufaktur, haha. Det hadde han nu set
hver gang han hadde været ute i elskovs hensigter og i jule-
dans og ved kirke at hans kjærligheter ikke var blit avvist.
Men så stod jo de store stuer der, og spillet der, og sybordet
og æsken med sølvsakerne der. Og fremfor alt: hvor vilde ikke
menneskene hovere over hans fald hvis han sank ned til en
pike av ringe stand. Så vilde vel også Rosa nikke og si: det
passer til ham! Hun skulde ikke få det så godt....
Benoni måtte i sin store nød bli religiøs eller drikfældig.
Det var et valg på liv og død. Å, men han hadde så små
ævner til laster, han var en middels mand og et godt men-
neske. Han kunde jo også gå på sjøen. Og det kunde bli ak-
kurat tilpas til hende, til Rosa, denne skammelige frøken uten
hjærte.... Med mørke miner sa han til sin huspike:
Du gjør ikke å sætte mat frem tilkvælds.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
