Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benoni (1908) - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
Svend vægter en høi gangspilvise så det hørtes helt op til
Sirilund.
Jeg har berg selv, sa Benoni; men jeg kan gjærne lægge til
ved Mack sin tørkeplass med fisken min .... Han så stor og
god ut i røiserterne og de to trøier; men hans hårpels tok på
å gråne bitte litt ved ørene.
Litt senere rodde han ind til bryggen med Svend vægter og
en mand til, og Benoni optrådte straks som eier av sin egen
fisk. Imorgen vasker jeg ut, sa han til folk han traf.
Blandt dem som stod på bryggen var også møtt op en for
Svend vægters skyld, det var en kvinde med sjal, det var sig
Ellen stuepike. Hun syntes så aldeles å ha glemt den femtoms
kniv og slagsmålet julaften og hele Mack, hun var så imøte-
kommende mot sin gut som aldrig før og tok ham i hånden i
alles påsyn: Velkommen hjem igjen! sa hun. Og sjalet det bar
vel Ellen av en god grund med snipperne hængende glat helt
til knærne, ja som et omstændigheters sjal.
Benoni gik til Macks kontor ....
I dette øieblik hadde Mack en samtale med Rosa. Og lille
Martha var med hende og stod med et blikspand i hånden som
hun var stolt av å få bære. Ja der var nu Rosa kommet, mere
sagte og nedbøiet end sædvanlig, og var begyndt med å si like-
som for spøks skyld:
Vi kunde vel ikke få litt kredit på kramboden indtil videre?
Jo? sa Mack spørrende. Jo selvfølgelig. Men behøver dere det?
Neida, svarte hun. Men Nikolai var gåt ut. Jeg trodde han
var her.
Nei. Han er ikke ofte her.
Rosa sendte lille Martha ind til hendes far i kramboden. Så
sa hun:
Jo han er ofte her.
Mack slog det hen: Overdrivelse, å dere fruentimmer!
Nå! Nu skulde endog hans mor, den gamle klokkerkone,
reise fra dem og leve hos sin datter og det var slik synd og
skam, å hvor det var stygt. Bare for litt mats skyld, fordi Niko-
lai ikke tjente noget om vinteren. Om ikke Mack kunde si til
ham — gjøre et eller andet for dem? Det vilde virke på Nikolai
hvis Mack sa nogen gode ord. Dette selskap med smeden og de
evige turer til Sirilund ....
Å, for en overdrivelse!
Rosa vagget opgit med hodet:
Hver dag, ofte to ganger om dag. Det var så ondt, hele livet,
tonen .... Og barnet gik og hørte det; nei barnet måtte i Guds
navn tilbake igjen til sin mor. Om altså Mack vilde tale med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
