Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benoni (1908) - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
mand. Men Benonis penger hadde måttet betales nu; hvad ind-
tryk vilde han ellers få når Mack gjorde ham det store tilbud?
Til gjengjæld påskjønnet Benoni denne akkuratesse i forret-
ninger og betalte kontant både klenodierne og sin krambod-
gjæld, så Mack fik mange penger i sit skrin.
Benoni vedblev å bo hjemme i sit eget hus. Det var faldt
nogen ro over ham efter den spænding han hadde levet i det
siste par måneder, han begyndte å finde sig tilrette i sin store
skjæbne. Når han nu bare hadde husholdersken! Det anstod sig
ikke å fortsætte længer med en gammel pike som kom og gik,
huspiken fra småkårsdagene. Hvad hadde altså Rosa rådet ham
til? At det vilde rette sig, — hvad vilde rette sig? Selv fik Be-
noni aldrig høve til å tale med hende, hun var atter forsvundet
for hans øine. Siden den dag i vår han stod i hendes stue og
endnu ikke var den mægtige mand han blev hadde han aldrig
truffet hende. Nu vilde han tale til hende om så ved selve kir-
ken. Han hadde så fuldgodt ærend.
Og der kommer nu Benoni Hartvigsen til kirken. Siden Ber-
gensturen er han begyndt å gå i andre dragter end før og er
ikke den samme person. Benoni hadde allerede før han blev
så rik en herre løpet hele linen ut i flot og fin søndagspuds,
der kunde han ikke komme længer. Hans røiserter var uten
make i bygden og mere end to trøier kunde ingen mand ut-
holde.
Så la han mærke til i Bergen at fottøiet der gik i retning av
Macks sko og at det kom litt an på kulden i veiret om det var
en eller to trøier. Da han hadde grubliseret over dette en stund
fik han med sig hjem endel passende utstyr både for sommer og
vinter.
Slik gjør alle de store det! sa bygdeværingerne om Benoni
når han kom til kirke. Man skal just ikke se på ham at han
er blit den han er, sa de. Han har råd til to trøier; men bruker
han det?
Så hilste de når han kom nær nok og laget sig til å ta ham
i hånden og takke for sist. Og stanset Benoni et øieblik da stod
han atter med den fuldeste ret som et mindesmærke i ryggen
og satte brystet ut så det blev en herskerbringe.
Hvis at jeg kommer til Dokker på kramboden en dag og ber
om en sæk mel sålænge .... sier en og stanser av ydmyghet og
har ikke mot på å gå videre i sin skammelige begjæring.
En sæk mel? svarer Benoni da; det får det bli en råd med, |
svarer han.
En kone som har kjendt ham fra barn står og ser på ham
som på solen, og da han går bent bort til hende og nikker og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
