193 (Samlede verker / 5. Benoni, Rosa, En vandrer spiller med sordin (6. utg.))

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosa (1908) - IX - X

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dette var igåraftes. Her imorges kom Hartvigsen og slog på
at jeg fik fare snart. Jaja, svarte jeg. Men jeg hadde dog
begyndt på et nyt maleri av hans huser og med almænningen
i bakgrunden, alt det husket han ikke.

Det er nu så at huspiken skal komme og være fast hos os,
så vi behøver rummene, sa Hartvigsen til undskyldning.

Jeg tok det ikke tungt for ikke å øke hans mistanke, men
jeg blev straks sørgelig ilde ved.

Det var nu maleriet, sa jeg.

Det må De gjøre færdig først, sa Hartvigsen lettet over at
jeg ingen anden sorg viste. Det forstår sig, maleriet må De
endelig male.

Det var tidlig på dagen og jeg behøvet eftermiddagslys til
mit billede, så jeg var ledig endnu et par timer. Jeg drev over
til Sirilund.

X

Baronessen sier til mig:

Jeg er så glad for at De taler med børnene og lærer dem
et og andet.

Det må ophøre nu, svarer jeg, for nu skal jeg fare.

Baronessen rækker hodet litt frem.

Fare? Så?

Jeg hare noget igjen på et billede, jeg maler litt. Så farer jeg.

Hvor skal De hen?

Jeg har en kamerat i Utvær og Os distrikt, ham farer jeg til.

En kamerat? Er han ældre end Dem?

Ja han er to år ældre.

Er han maler?

Nei jæger. Han er også student. Han og jeg skal på
vandring.

Da baronessen gik var hun meget tankefuld.

Om eftermiddagen da jeg stod og malte kom baronessen
til mig og talte med mig og hendes hånd kom da til å gripe
dypt ind i min skjæbne: hun bad mig om intet mindre end å
flytte over til Sirilund og for eftertiden være småpikernes ledsaker og lærer.

Jeg ophørte å male der jeg stod og bævet ved hendes ord,
for av en god grund glædet jeg mig til å få være på dette
sted endnu en tid, ja hadde ønsket til Gud om det i enrum.
Jeg bad hende om å få betænke mig og dertil gav hun mig
lov. Hun sa:

Og børnene skal De ikke lære noget videre endnu, for de
er så små, men bare gå og prate med dem og ta dem med

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Fri Jan 24 19:55:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/hamsun/6-5/0195.html

		Samlede verker / 5. Benoni, Rosa, En vandrer spiller med sordin (6. utg.) / 193 Author: Knut Hamsun Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|