Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosa (1908) - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
Det er nok så at han har kvindfolk ombord; men det er jeg
ikke så uoplyst at jeg lægger bræt på.
Mack går i det samme fra sit kontor. Han nikker til os og
Svend vægter og jeg tar hatten av til godaften.
Godnat, svarer Hartvigsen med vilje likegyldig, for å vise
os at han kan behandle Mack anderledes end vi.
En stund efter kommer Ellen over gården. Hun har vel
set Mack forlate kontoret og har ventet den behørige tid.
Hartvigsen og Svend vægter veksler et blik. Men Hartvigsen
er så mægtig en mand, han har assureret sine fartøier hos
sig selv, han vil blande sig i mere og gjøre sin bemærkning
dertil.
Nu skal han vel i lunkent vand igjen, sier han; fan forstår
min kompagnon!
Nei, sier Svend vægter også og røker væk.
Men det vil jeg nu si dig, Svend vægter, at du skulde holde
din kone for god til å gni ham så idelig.
Hva? Å det får hun nu gjøre som hun synes, svarer Svend
vægter og banker snadden ut.
Nå, jaja, sier Hartvigsen da også og har vel ondt av sin
skipper. Men hun går ifra barnet. Jaja, det er vel ikke noget
andet end som nogen små kjærligheter imot sin næste, jeg
vet ikke.
Men til mig sa Hartvigsen videre da vi gik sammen nedover
til hans hus:
Jeg får vel se å greie op med min kompagnon, jeg er den
eneste til det. Han har en og to med sig i badet og De skal
ikke vør å tro at de gnir ham så svært. Nei han.er aldeles
galen, han tar dem tæt. Jeg vil ikke vite av det længer.
Det var nu længe siden jeg hadde set Rosa og glædet mig
over å finde hende flink og frisk. Som sædvanlig i det siste
forlot Hartvigsen os også i kvæld og gik ut av stuen, Rosa
talte livligere og hadde mere ro.
Jo tak, det går en dag omsenn, sa hun. Og dere har det
godt på Sirilund? Det er nu en stund siden jeg var der. Hvor-
ledes baler Edvarda?
Hun er den bedste herskerinde jeg kunde få. Og børnene
er vidunderlige.
Det er svært så De har vokset i sommer, sa hun til mig.
Og når hun sier at jeg har vokset så er jeg glad og stolt
derav, jeg kjender at jeg blir rød og ser ut av vinduet.
Hvor de to duestægger altid er på vagt mot hverandre,
kommer jeg til å si.
Duerne? Er de ute nu?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
