Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosa (1908) - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
XV
Det er efter Syv Sovere. Fartøierne er seilet sørover med klip-
fisken og tørkebergene ligger øde. Allerede er skogen begyndt
å avløves.
På Sirilund er det likesom blit roligere. Svend vægter og
Ole Menneske har tat endel folk med sig og er borte og Bra-
maputra som var årsak til mangen munter og farlig uro blandt
mændene er likeledes faret sin vei. Å men her er en mængde
mennesker tilbake, alle bryggefolk, krambodsvendene, gårds-
gutterne, smeden, bakeren, bødkeren, to møllere, alle kvinder,
hægtemakeren, Overkroppen, Jens Barnefar, lægdslemmet Fred-
rik Mensa som lå tilsengs og tok føde til sig og aldrig blev
forløst med livet.
Nei Fredrik Mensa blev ikke forløst. I et år har han nu
ligget der og blit mere og mere som et barn. Han spiste meget
og avtok ikke i kræfter, men hans åndsevner var sløvet av
ælde; blev han spurt om noget svarte han: Bobo! og ellers
lå han lange stunder og kriget med sine hænder i luften og
utstøtte meningsløse lyder mot dem. Hver dag ble han ældre,
men hver morgen våknet han igjen med den samme helse som
døden ikke bet på. For hægtemakeren som nu var blit hans
kamerat i kammerset var han et stort kors.
Det var opståt et løierlig venskap mellem hægtemakeren
og Overkroppen, de savnet begge Bramaputra og hadde villet
skrive til hende til Bergen hvis de hadde våget for Ole Men-
neske. Tung og vanskapt så vanker Overkroppen frem og til-
bake over gårdsplassen; han bærer ved fra skålen til alle ovner
og hans byrder er uhyre. Men hans gang er langsom og man
hører hans skridt når han kommer stemplende på veien med
sine to stabber. Den lasshøie vedbyrde som han bærer i en
grind på akslen er virkelig som ingenting for denne kjæmpe,
han kan stå således lastet og sludre lange stunder med nogen
han møter; men når han da går igjen er han forsigtig som et
barn. Ved kjøkkendøren sætter han lasset ned og tar det i hus
i flere vendinger. Ja for ellers frygter han vel for å bryte
trappen ned.
Men derfor er venskapet mellem Overkroppen og hægte-
makeren løierlig at det er fuldt av skøierstreker og forhånelser
fra hægtemakerens side. Den snedige hægtemaker iagttar bare
å holde sig i sikker avstand fra kyklopen og driver da det
træskeligste spil med høie spotteord og klængenavne. Der har
han nu også fundet på å kvitre fuglekvitter særskilt for Over-
kroppen. Han passer på ved kjæmpens avgang fra skålen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
