Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosa (1908) - XX - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
tror De kanske ikke at jeg har tordet ta den på; men jeg tok
den på den første dag og Svend vægter pumpet luft.
Den kjendes vel stiv å være i? spør jeg.
Den er ikke til å danse i, nei. Haha, hvissåskjønt at jeg kom
til en dans i en slik klædning så vilde alle ta flugten for
Hartwich.
Nu vendte hans opmærksomhet sig til den hebraiske bibel.
Jaja, dykkerdragten og hvad den angår så kan den hænge
her. Her er nu snart fra gulv til tak korsom er av alle mu-
lige ting. Men hvad mener De nu om denne karn?
Det var en brukt bibel; Hartvigsen forklarte at den var
ikke å få ny. De sier at nu trykkes de aldrig mere siden de blev
trykt hos Luther i Wittenberg, sa han. Det er ærgerlig at min
hustru er gåt op, for så kanske De vilde ha læst litt i den.
Jeg læste bitte litt av det jeg forstod og Hartvigsen for-
undret sig svært over mig. Han hentet vin fra skjænken og
beklaget atter at ikke hans hustru var tilstede. Jeg blev sittende
en lang stund, tiden gik; det var mig ikke imot at Rosa var
fraværende, jeg hadde nu intet å frygte av mig selv og jeg sat
allikevel i hendes stue.
Da jeg gik fra Hartvigsens hus var det blit overskyet; ikke
en stjærne var å se mere. Og det suste tungt fra havet; det
slog en og anden sneflokke mot mit ansigt.
XXI
Om natten gik galeasen Funtus under ute i fjorden. Det
var så mærkelig, ja som et ondt under; det lidde endda på
morgensiden og det skete under en halvtimes strid snetykke;
men efterpå var det atter klart og det lysnet fort væk. Men
det lå en stor storm på. Fyrvogteren hadde set fra sit tårn
slutten av katastrofen: nogen av folkene hadde berget sig i
de to små båter; men både skipperen Ole Menneske og hans
kone kom bort. Fyrvogteren endte kynisk sin beretning så-
ledes: Jaja, Bramaputra hun har været livlig og godagtig i sine
dager, nu gik hun under med mand og mus!
Det var næsten ikke til å forstå. Undervandsskjær? Javel,
en lang grund, en kam. Men hvad skulde galeasen så langt
vest for? Leien gik øst for fyret. Og Funtus, den store sjø-
kjæmpe — i nogen minutter stod den dirrende på skjæret,
så gled den tilbake, fyldtes med vand og forsvandt i dypet.
Da den var ved målet, ja næsten i havn!
Hartvigsen blev til å begynde med stærkt rystet: det var
kommet to mennesker bort som var i hans brød og han tapte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
