Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosa (1908) - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
været ute med Deres ordrer. Nu spør jeg for eksempel: angå-
ende al den last i galeasen, skulde den kjøres helt fra uthavnen
og hit hjem så vilde det ha blit arbeide for begge hester i
hele vinter. Det er bespottelig å tænke på. Istedet kunde vi ha
losset galeasen ved stuedøren som de andre fartøier.
Men Mack ser nu fuld av nåde på sin krænkede kompagnon.
Det var ham så let å svare, det var for let, og han syntes ikke
yderligere å ville opirre ham med et smil:
Det er noget i det du der sier, Hartwich. Men da glemmer
du vore små venner handelsmændene ute i utværene. Alle
varerne i Funtus skulde ut til dem. Ved å lægge Funtus i uthav-
nen sparte vi vore kunder i utværene en halv mils sjøhård
omvei til vore brygger. Jeg hadde lovet dem det, de er vore
gode kunder året rundt, Hartwich. Funtus hadde salt og mel,
kjælder- og krambodvarer til det fulde behov for utværene.
Pause.
Men jeg indrømmer at hvis ikke alle disse omstændigheter
hadde været, vedblev Mack, så vilde du hat god grund til
misnøie. Nu indser jeg ikke at jeg har nogen skyld.
Neinei! sa Hartvigsen og knep læberne sammen. Og hvad
som betræffer at galeasen blev fastholdt i Bergen til efter
jævndøgn så var det kanske ikke Deres ordre?
Jo. Men jeg ventet selv på opgaver fra utværene. Jeg kunde
ikke sende min liste før disse opgaver indløp.
Så kunde heller jagten ha biet i Bergen.
Som om ikke ulykken også kunde ha rammet den! svarte
Mack. Forøvrig ønsker jeg bare å si at jeg føler mig uten
skyld.
Mack samlet frakken om sig og knappet den. Så vandret
han bortimot kontordøren, bort fra sin kompagnon, som det
syntes miskjendt og virkelig såret.
Da veiret om et par døgn bedaget sig tok Hartvigsen mand-
skap med og for ut til langgrunden for å se om noget av
lasten drev op og kunde berges; men det var ingen utsigt
dertil. Heller ikke fløt nogen av likene op. Men i anledning
av likene fortalte en av de mænd som reddet sig fra Funtus
en mørk historie: at Bramaputra kunde været reddet, men at
hendes mand Ole Menneske hadde rykket hende til sig og
slæpt hende med i dypet. Dette hadde manden set midt i al
forvirringen. Og Bramaputra hadde hylet og hat runde ut-
sprængte øine. Jeg spurte manden: Var skipperen og hans kone
usams ombord? Ja til enhver tid, svarte han; Bramaputra hun
var jo så godagtig og skipperen måtte desårsak sove med et
halvt øie døgnene rundt. Han fik aldrig søvn nok. Vi skrek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
