Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosa (1908) - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
Bødkeren kom og mældte høitidelig:
Alt er rede!
Så begav vi os til graven, mændene hentet badekarret som
var gjæmt i vidjerne og det blev sat ordentlig ned i graven
med dyne og hodepute. Det var sækker bredd over som for å
forhindre det fra å bli tilsmudset.
Der stod nu dette zinkkar, denne skrækkelige seng for tre
og ventet på å forsvinde; smeden hadde selv falset og loddet
det av svære plater. Og dynen den var med rosenrødt silke-
træk.
Om en kort og stakket tid er dette badekar ikke mere! sa
Hartvigsen og spøkte ikke ved en grav. Gjør deres pligt, folk!
Så begyndte smeden og bødkeren å kaste graven igjen.
Jeg tok nu avsked og fortsatte min vei. Det tok på å sne
litt mere, stien blev glattere å gå; men med Guds hjælp fandt
jeg frem til den fjærne præstegård længe før dagen var leden.
Og jeg blev mottat med den største glæde.
I hele julen var jeg nu her, det hændte intet som er videre
værd å tegne ned, bare at mine tanker og følelser var mange
her i dette pene hjem. Jeg så hvad Rosa hadde sydd og hæklet
og jeg følte hendes ånd omkring meg i disse stuer hvor
så mange år av hendes liv var rundet. Ja jeg var overvældet
av sindsbevægelse i disse dager og gråt meget. Når jeg fandt
noter eller bøker som Rosa hadde skrevet sit navn i måtte
jeg gjøre mig stærk for ikke å komme ut av likevægt og jeg
gik ikke en trappe eller vei uten å tænke: her har også Rosa
gåt! Præstefolkene spurte mig også meget ut om datteren,
at hun var vel frisk og glad og levet så vel? Ja det gjør
hun, svarte jeg. Skam å bekjende løi jeg kanske for disse gode
folk, for Rosa levet visst med mange bekymringer i sit hjærte.
Præsten Barfod var en stor taler og hadde fuld kirke i
helgen. Men hans bedste liv var å vanke om i skog og mark
og se alt omkring sig og tænke litt ved hver ting; han fortalte
selv at han aldrig var nærmere Gud end i skogen. Han var
på en måte ingen religiøs mand, men en erfaren og god
mand; han læste tysk og fransk og visste meget.
Da vi ikke kunde gå på jagt før efter nytår sat præste-
folkene og jeg i lange, lange stunder og talte sammen om for-
skjellig hver dag; fruen kunde da herunder sysle med sin
kabbal ved spillebordet, hun var mild og rolig og hadde en
blondekappe på håret likesom min mor. Så i tusmørket som
varte meget længe nu ved midtvinters tide sat jeg og spilte
på klaveret alt hvad jeg kunde utenad; efter aften når alle
lys var tændt spilte jeg igjen en stund og brukte da noter som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
