Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosa (1908) - XXIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
Nu er han død, svarer hun. Jeg visste det. Ingenting er hændt.
Hvem er død?
Glahn. I Indien. Det står i bladet. Familjen kundgjør det.
I Indien, står det.
Hun hakket i sit svar og bet sig efterpå i læberne. Jeg følte
medynk med hende og sa:
Det var en sørgelig tidende. Kan det ikke være en feiltakelse,
en forveksling?
Nei, sa hun.
Og atter blødde hun om munden, hun prustet blod igjen og
jeg måtte sande Munken Vendts ord at det var som hendes
mund blomstret.
Et øieblik efter reiste hun sig fra stolen og forlot mit værelse.
Hun hadde ingen ro, hun var også på kontoret hos sin far. I
eftermiddag gik hun tilsengs og da hun hadde ligget en time
sendte hun bud på mig.
Ingenting er hændt, sa hun da jeg kom ind; jeg visste at han
var død. Nu står det at han er død i Indien. Jaja det er det
samme.
Jeg kunde tænke mig at en forveksling av navn — begyndte
jeg å ville trøste hende.
Neida! svarte hun kort. Det var det jeg vilde: undskyld at jeg
kom så hastig ind til Dem idag og at jeg nu har sendt bud på
Dem! En forveksling? Hvad slags forveksling?
En slik tidende har jo gåt den lange vei fra Indien, svarte
jeg. En forveksling av navn er ikke utelukket.
Mener De det? sa hun. Kanske!
Men hun håpet vistnok intet mere. Hun blev liggende i
nogen døgn og da hun stod op igjen tok det tid før hun kom
sig. Hun fik den vane å gripe sig i siderne med begge hænder
og hun hadde tat så av at hendes lange fingrer næsten møttes,
ja hun blev smal om livet som et sandur. Men hun var av en
god race og kom sig efterhvert; da Lofotfolkene begyndte å
vende hjem efter fisket var intet andet å se på hende end at
hun var vildere og egensindigere end nogen gang før. Det var
som om hun vilde trodse himlen og jorden for Glahns skjæbne.
Hvor hun gjorde synd på sig selv!
Fartøierne kom hjem og la til ved tørkeplassen, det blev atter
liv og sang og færdsel på vågen. Med siste nordgående postbåt
kom også den evige engelskmand Sir Hugh Trevelyan igjen til
landet. Han var ytterst drukken som han pleiet og møtte atter
op på tørkebergene for å se på fiskevasken med sine stive øine.
Her søkte baronessen ham op og fik ham med til Sirilund. Det
var makeløst hvad hun kunde utrette, så fast var hendes vilje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
