Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En vandrer spiller med sordin (1909) - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDNING
Det blir visst meget bær iår. Tyttebær, krækling og multer.
Ikke for det, bær kan man ikke leve av. Men det er hyggelig
at de står der i marken og er venlige for øiet. Og mangen gang
er de også forfriskende å finde når man er tørst og sulten.
Dette sat jeg igåraftes og tænkte på.
Det er både to og tre måneder til de sene høstbær er modne,
det vet jeg vel. Men det er andre glæder i marken end bær. Om
våren og sommeren er bærene bare blomst endnu; men det er
blåklokker og tiriltunge, dype, vindløse skoger, duft fra trærne,
stilhet. Det lyder som fjærnt elvesus fra himlen, det er ingen så
langdragen lyd for tid og evighet. Og hvis en måltrost synger så
Gud hvor høit dens røst går, og mens den står deroppe på sit
høieste slår den pludselig en ret vinkel på sin tone, det er en
strek så klar og ren som skåret med diamant; så synger den
nedover igjen bløtt og deilig. Langs strænderne er det også liv,
det springer teist og kjeld og tærne; linerlen er ute og finder
mat, den bevæger sig i fremstøt, vippende, fin og spidsnæbbet,
og siden så flyr den oppå et gjærde og synger den også. Men når
solen er nede da stemmer kanske en lom op sine melankolske
hurra fra et avsides fjældvand. Det er det siste. Nu er bare græs-
hoppen igjen. Om den er det intet å si, den er så usynlig og den
er ikke til noget. Den ligger likesom og gnisser i harpiks.
Alt dette sitter jeg og tænker på: at også sommeren har sine
glæder for vandreren, så det er ikke noget å vente til høsten for.
Men nu tænker jeg på at disse stille ting sitter jeg og skriver
rolige ord om — som om jeg aldeles ikke senere skulde komme
til hæftige og farlige begivenheter. Det er bare et knep, jeg lærte
det av en mand på den sydlige halvkule, av Rough, en meksi-
kaner. Det ringlet små messingpailetter rundt bræmmen på
hans umåtelige hat, så jeg husker ham allerede av den grund.
Og jeg husker fremfor alt hvor rolig han fortalte om sit første
mord: Engang var min kjæreste en pike som hette Marie, for-
talte Rough med sin resignerte mine, ja hun var for den saks
20 — Hamsun V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
