Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En vandrer spiller med sordin (1909) - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
når det var sjau om nætterne så fik ikke dyrene ro i fjøs og
stald og heller ikke fik pikerne sove når de skulde, ja det
hændte at ungherrerne kom ind til dem om natten og satte sig
på deres senger og pratet med dem bare for å se dem avklædt.
Vi arbeidsfolk hadde intet med dette, nei vel; men mangen
gang følte vi græmmelse istedetfor ære ved å tjene på kapteins-
gården. Drengen fik sig et avholdsmærke og bar det utenpå
blusen.
En dag kommer kapteinen over til mig i akeren og befaler
mig å spænde vognen for og hente to nye gjæster ved statio-
nen. Det var midt i kvældsøkten og han var vel nys opståt. Han
satte mig i en trang klemme og hvorfor vendte han sig ikke hel-
ler til drengen? Jeg tænkte: Du skal se han allikevel er begyndt
å genere sig litt for det avholdsmærke! — Kapteinen så vel at
jeg nølet, han smilte og sa:
Men kanske du tør ikke for Nils? For i så fald får jeg snakke
med ham først.
Nils det var drengen.
Men jeg torde ikke på nogen måte la kapteinen gå over til
Nils just nu, han drev der fremdeles og pløiet med fremmede
hester og hadde bedt mig gi et vink når det blev fare for op-
dagelse. Jeg tok min lommeduk op og tørket mig i ansigtet og
viftet litt, drengen ser det og spænder øieblikkelig spandet fra
plogen. Hvad vil han nu gjøre? tænkte jeg. Å den gode Nils
greier sig nok! Skjønt det er midt i økten kjører han hestene
hjem.
’ Kunde jeg nu bare opholde kapteinen litt! Drengen skjøn-
ner at det gjælder, han jager på, han begynder alt nu på veien
hjem å spænde sælerne op.
Kapteinen ser med ett på mig og spør:
Er du blit målløs?
Drengen synes å ha fåt skade på noget, sier jeg da; han har
spændt fra.
Ja hvad så?
Nei jeg tænkte bare —
Men pokker skulde stå her og hykle! Jeg kunde hjælpe Nils
litt, for nu var den næste knipe hans. Jeg gik like løs på saken
og sa:
Det er jo så at det er onne tider nu og det begynder å gro
efter os der borte. Men vi har endel mark igjen som —
Ja lat det gro, lat det gro.
Her er tolv mål og drengen arbeider med fjorten mål korn-
land, jeg tænkte mig at kapteinen kanske vilde forandre sin
befaling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
