Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En vandrer spiller med sordin (1909) - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
fete kaptein Bror og damen med sjalet blev tilbake. Og ingeniør
Lassen blev tilbake. Vær så god! tenkte vel kaptein Falkenberg
hertil, slå dig til ro så længe du vil, min ven! Og det gjorde
intet indtryk på ham at også hans kone blev dus med ingeniøren
og kaldte ham Hugo likesom han selv. Hugo! kunde hun stå
og rope fra trappen. Og kapteinen kunde retleie hende og
svare: Hugo er gåt nedover veien!
En dag hørte jeg kapteinen svare med et spydig smil og vise
til syrinskogen: Lille kong Hugo venter dig i sit rikel Jeg så
fru Falkenberg rykke til, hun lo forlegent for å dække sin for-
undring og gik ned til ingeniøren.
Nu hadde hun endelig slåt en gnist av manden. Hun vilde
prøve å slå flere.
Dette var en søndag.
Senere på dagen var fruen usædvanlig urolig, hun talte nogen
ord til mig og nævnte at vi hadde været flinke på gården Nils
og jeg.
Lars har været på posthuset for mig idag, sa hun, han har
hentet et brev som jeg venter meget på. Vil du gjøre mig den
tjeneste å gå til rydningen efter det brev?
Jeg svarte ja med glæde hertil.
Lars er ikke hjemme igjen før ved ellevetiden. Så du behøver
ikke å gå på aldrig så længe.
Godt.
Og når du kommer tilbake skal du levere brevet til Ragnhild.
Det var første gang under mit nuværende ophold på Øvrebø
at fru Falkenberg hadde talt et ord med mig, det var så nyt, jeg
gik bakefter og satte mig alene på mit soverum og kjendte som
en liten oplivelse. Et og andet tænkte jeg også på. Det er jo bare
narrestreker å spille ukjendt her på gården længer, tænkte jeg,
og hvorfor skal jeg plages med dette lange skjæg i varmen? Det
grå skjæg gjør mig aldeles ældgammel! Så tok jeg og raket mit
helskjæg av.
Ved titiden begav jeg mig op til rydningen. Lars var ikke
kommet, men da jeg hadde været en stund hos Emma kom han.
Jeg fik brevet og vendte hjem. Det var næsten ved midnats leite.
Ragnhild var ingen steder å se og de andre piker hadde gåt
og lagt sig. Jeg kikket ned i syrinskogen, der sat kaptein Falken-
berg og Elisabet og pratet ved det runde stenbord, de tok ingen
notis av mig. Jeg så lys i fruens værelse i anden etage. Da fik
jeg den indskytelse at jeg i kvæld så ut som for seks år siden og
var like så barberet som da, jeg tok brevet op av lommen og gik
ind hovedindgangen for selv å levere fruen brevet.
På toppen av trappen i anden etage kommer Ragnhild lyd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
