Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En vandrer spiller med sordin (1909) - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
353
vilde dernede i hovdbygningen, de gik i undertøiet fra værelse
til værelse og var fulde. Var fruen også fuld? Ja det var hun.
Gik fruen også bare i undertøiet? Nei, men kaptein Bror gjorde
det og fruen ropte at det var Bravo. Og det gjorde ingeniøren
også. Så de var aldeles gale allesammen. Nu hadde Ragnhild
været hos dem med to flasker vin til skjønt de var fulde.
Kom med mig, skal du høre! sa Ragnhild til mig. Nu er de
kommet op på fruens værelse.
Nei jeg vil lægge mig, svarte jeg. Og det skulde du også gjøre.
Men de ringer jo ret som det er og vil noget?
Lat dem ringe!
Da åpenbaret Ragnhild at kapteinen selv hadde bedt hende
være oppe i nat, om fruen behøvet hende.
Dette forandret med ett slag hele situationen. Så hadde vel
kapteinen frygtet for noget og sat Ragnhild til vagt. Jeg tok på
mig blusen igjen og blev med ned i hovedbygningen.
Ragnhild og jeg stanset på gangen i anden etage og hørte
megen lystighet fra fruens værelse. Men fruen selv talte med
blank røst og var aldeles ikke fuld. Joda, hun er så rar! påstod
Ragnhild.
Jeg vilde gjærne ha set fruen et øieblik.
Ragnhild og jeg gik ned i kjøkkenet og satte os. Men jeg
hadde ingen ro på mig, om litt tok jeg lampen fra væggen og
bad Ragnhild følge mig. Vi gik op i anden etage igjen.
Be nu fruen komme ut til mig! sa jeg.
Nei hvorfor det?
Jeg har et bud til hende.
Og Ragnhild banket på og gik ind.
Først i dette siste øieblik tænkte jeg på hvad jeg skulde ha
for slags bud. Jeg kunde bare se fruen ind i ansigtet og si: Kap-
teinen bad mig hilse Dem! Vilde det være nok? Jeg kunde også
si: Kapteinen var nødt til å skysse selv fordi Nils ikke vilde avse
nogen mand.
Men et øieblik kan undertiden være langt og man kan tænke
i lyn. Jeg fik tid til å forkaste disse to planer og utklække en
tredje inden fruen kom. Men min siste plan var vel ikke bedre
end de to første.
Fruen spurte forundret:
Hvad vil du?
Og Ragnhild kom også til og så spørrende på mig.
Jeg rettet lampeskjærmen mot fruen og sa:
Undskyld at jeg kommer så sent. Jeg skal til posthuset imor-
gen tidlig, kanske fruen har brever å sende med?
Brever? Nei, sa hun og rystet på hodet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
