Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En vandrer spiller med sordin (1909) - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366
jo hvor jeg var fra. Så bad jeg om ikke ingeniøren kunde si dig
op. Ikke for det, han vilde det ikke, men så gjorde han det.
Jeg er glad fordi du reiser til Øvrebø.
Jeg sa:
Så? Ja, men når nu fruen kommer hjem igjen så blir det vel
like så ubehagelig å se mig der også?
Hjem? svarte hun. Jeg kommer ikke dit.
Pause. Hun hadde trukket brynene sammen da hun sa det.
Så nikket hun og smilte endog litt og vilde gå.
Jaja så undskylder du mig nok, hører jeg! sa hun.
Har De det ringeste imot at jeg reiser til kapteinen? spurte jeg.
Hun stanset og så med fuldt ansigt på mig. Hvad var nu det
rette? Hun hadde tre ganger nævnt Øvrebø, mente hun at jeg
ved høve kunde la et godt ord falde om hende når jeg kom dit?
Eller vilde hun ikke stå i gjæld til mig for den villighet at jeg
undlot å reise?
Nei nei det har jeg ikke imot! svarte hun. Reis dul
Så gik hun.
Hun hadde hverken været sentimental eller beregnende, så-
vidt jeg forstod. Men hun kunde godt ha været begge dele. Og
hvad hadde jeg nu igjen for mit forsøk på fortrolighet? Jeg
burde ha visst bedre og ikke gjort dette forsøk. Enten hun blev
her eller et andet sted så angik det ikke mig. Hun derom!
Du går og lurer, tænkte jeg om mig selv, du indbilder dig at
hun bare er litteratur for dig, men du spiret dog ganske godt
op i din visne sjæl da hun var venlig til dig og begyndte å se
på dig med sine to øine. Jeg er nedbøiet og skamfuld over dig
og imorgen reiser du!
Men jeg reiste ikke.
Og det var sandt at jeg luret og lyttet allevegne for å få høre
et eller andet om fru Falkenberg; det hændte også, ja mangen
nat, at jeg stod mig selv til regnskap herfor og pinte mig med
selvforagt. Fra om morgningen tidlig tænkte jeg på hende: er
hun oppe? har hun sovet godt? reiser hun hjem igjen idag? Og
samtidig fik jeg så mange planer: jeg kunde kanske få arbeide
en tid i det hotel hun bodde i? eller jeg kunde skrive efter
nogen klær hjemme, selv bli herremand og ta ind i hendes
hotel? Denne siste ide vilde med en gang ha borttat grundlaget
under mig og fjærnet mig mere end nogensinde fra fruen, men
den var jeg især hidsig på, klokere var jeg ikke. Jeg hadde be-
gyndt å gjøre mig godt tilvens med drageren i hotellet ene og
alene fordi han levet hende nærmere end jeg. Han var en stærk
stor kar som pleiet å møte op ved togenes ankomst og få en
handelsreisende hver fjortende dag. Han kunde ingen nyheter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
