Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En vandrer spiller med sordin (1909) - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368
Så. Det har du sagt før. I forrige uke sa du det også.
Ja men nu reiser jeg så.
Han så op:
Reiser du?
Ja snart.
Så vilde han vel jævne ut igjen at han hadde grepet så be-
gjærlig til, ja at han hadde vist glæde, han sa:
Nei du skal være en munter og kjæk kusine og så skal du
ikke reise.
Jo nu skal jeg reise, sa hun og gik forbi ham og nedover
trappen.
Han fulgte efter.
Så kom drageren ut til mig og vi gik ned sammen. Den siste
kuffert var mindre end de andre, jeg bad ham bære den op
alene og foregav at jeg hadde forslitt min hånd. Jeg hjalp ham
kufferten på ryggen og gik selv hjem. Nu kunde jeg reise
næste dag.
Men ut på eftermiddagen var også Grindhusen blit avskedi-
get. Ingeniøren hadde sendt bud på ham og bebreidet ham at
han ikke gjorde noget, men bare lå i byen og drak; nu hadde
han ikke bruk for ham mere.
Jeg tænkte: allerede så forunderlig snart har ingeniøren fåt
nyt mot. Han var så ung, han hadde trængt denne mand til å
trøste sig og snakke sig efter munden; men nu skulde en viss
plagsom kusine reise sin vei og han behøvet ikke længer nogen
trøst. Gjorde min gamle sjæl ham uret?
Grindhusen var meget nedslåt. Han hadde tænkt å få gå her
i byen sommeren utover og være fløtningsinspektørens mand til
hvadsomhelst, men nu var dette gåt istykker. Nei fløtnings-
inspektøren var ikke længer som en far for ham og Grindhusen
bar meget dårlig sin skuffelse. Under opgjøret hadde inspek-
tøren villet trække ifra begge de tokroner som han hadde git
Grindhusen idet han påstod at de bare var ment som forskud.
Grindhusen sat nede i vores alles stue og fortalte dette og han
la til at inspektøren lønnet usselt nok allikevel. Da var det
nogen som brast i latter og spurte:
Men gjorde han det? Det blev vel ikke til det?
Nei, svarte Grindhusen, han torde ikke trække ifra mere end
den ene.
Da blev det endda mere latter og man spurte Grindhusen:
Var det den første eller den andre tokronen han trak ifra?
Hahahaha, det er det morsomste jeg har hørt!
Men Grindhusen lo ikke, men græmmet sig mere og mere.
Hvad skulde han nu gjøre? Alt onnefolk var vel fæstet og her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
