Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En vandrer spiller med sordin (1909) - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
371
være den som spurte mig ut om mit arbeide hos ingeniøren slog
han tvært om og sa: Når begynder du med hovedbygningen?
Jeg har tænkt i eftermiddag. Jeg må skrape den hist og
her først.
Javel. Sæt også i en spiker hvor bordklædningen kan ha git
sig. Har du været ute på jordet?
a.
8 står pent. Dere var svære karer i vår. Nu skadet det ikke
om det kom regn for de øvre jorder.
Grindhusen og jeg reiste gjennem lange strækninger som
trængte mere regn end kapteinens jord. Her er lerbund endog
høit oppe i bakkerne.
Ja det er det. Hvorledes vet du det forresten?
Jeg så mig litt omkring her i vår, svarte jeg. Og nogen steder
grov jeg også litt. Jeg tænkte mig at kapteinen sent eller tidlig
vilde lægge vandledning ned til gården, så jeg så efter vand.
Vandledning? Ja det har jeg nok tænkt på engang, men. Jo
det gik jeg nok og spekulerte på for nogen år siden. Men jeg
kunde ikke gjøre alt på en gang og det kom nogen ting iveien.
Og nu i høst har jeg andet bruk for pengene.
Det la sig et øieblik en rynke mellem hans øine, han stod og
så ned og tænkte.
Nå, med de tusen tylvter battens skal jeg greie det og mere
til! sa han pludselig. Vandledning? Den måtte gå til hus og
uthuser? Et helt net.
Men De slipper å sprænge fjæld.
Så? Jaja vi får se. Hvad skulde jeg sagt, du likte dig vel godt
i byen? Det er ikke større byen, men der er da flere mennesker.
Og en og anden fremmed kommer der med toget.
Jo, tænkte jeg, han vet nok hvem som er kommet til ingeniør
Lassen i sommer! Jeg svarte som sandt var at jeg ikke hadde
likt mig videre i byen.
Ikke det? Så.
Og som om dette gav ham noget å tænke på stirret han ret
ut for sig og begyndte å plystre sagte for sig selv. Så gik han.
Kapteinen var i godt humør og hadde været mere meddelsom
end nogensinde; da han gik nikket han. Jeg kjendte ham godt
igjen, rap og bestemt, påny interesseret i sin velfærd, ædru som
vand. Jeg blev personlig oplivet ved ham. Han var jo ingen
forkommen kar, han hadde i nogen tid holdt hus for nogen
lystighet og dårskap; men et første forsæt hos ham vilde gjøre
ende på dette. En åre i vandet ser ut som brutt, men den er hel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
