Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En vandrer spiller med sordin (1909) - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
387
På gården hørte vi kapteinen si til hende:
Gå og se efter fruen, Ragnhild.
Ingen overlot fruen til hendes skjæbne, men alle bar omsorg
for hende.
Vi gik ut på jordet igjen. Nils dreng sa til mig:
Hun skulde ta væk de fotografierne. Det er ikke ret av hende
å la dem stå der. Hun er rent forbyttet.
Hvad vet du om det! tænkte jeg. Å jeg var så klok på men-
nesker og hadde lært så meget på vandringer, jeg vilde prøve
drengen litt, kanske gjorde han sig bare til:
Jeg synes det er rart at ikke kapteinen har tat og brændt de
billederne for længe siden, sa jeg.
Nei, svarte Nils. Det vilde heller ikke jeg ha gjort.
Så?
Det stod ikke til mig, det stod til hende å gjøre det.
Så gik vi en stund. Da sa Nils dreng nogen ord som viste hans -
sikre og dype instinkt:
Stakkars den fruen! Hun har vel ikke greid dette feiltrinnet
sit i sommer, hun har fåt en skade av det. Jeg ser ikke andet,
det er somme som overstår et fald, de kan gå videre i livet med
blå og gule flækker. Men andre kan ikke reise sig igjen.
Hun har da set ut til å ta det nogenlunde let, sa jeg og prøvet
drengen videre.
Det vet vi ikke; jeg synes hun har været forbyttet hele tiden
siden, svarte han. Hun må jo leve naturligvis, men hun har
kanske ikke nogen harmoni igjen. Jeg forstår mig ikke på det,
men det er harmoni jeg mener. Ånei hun kan nok spise og le og
sove, men. Jeg var netop og fulgte til jorden en slik en, sa Nils.
Så var jeg ikke stiv og klok længer, men dum og beskjæmmet,
jeg sa bare:
Var du det. Døde hun?
Ja. Hun vilde helst det! Pludselig sier Nils: Ja pløi nu væk
du og Lars. Nu har vi ikke så svært meget igjen.
Dermed gik han sin vei og jeg min.
Jeg tænkte: så var det kanske en søster som det hadde gåt galt
med og som han var borte og fulgte til jorden. Å Herregud, ja
det er somme som ikke greier det, det skaker dem i deres grund-
vold, det er en revolution. Det kommer an på hvor rå de er!
Blå og gule flækker, sa Nils —. Da slog en tanke ned i mig og
jeg stanset på stedet: det var kanske ikke hans søster, men hans
pike!
Ved en ideforbindelse kom jeg til å huske på min vask. Jeg
bestemte mig til å få småen til å gå op til rydningen efter den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
