Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En vandrer spiller med sordin (1909) - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
413
blir snakkende en stund om dette. Det fik ialfald bero til efter
jul med altsammen, sa han; men når tiden kom så han mig
gjærne tilbake igjen. I det samme rettet han øinene på mig
og sa:
Sv du kommer vel aldrig hit nu mere?
Jeg studset. Men jeg så på ham tilbake og svarte:
Nei.
Da jeg gik ned tænkte jeg mere over hans ord: hadde han
gjennemskuet mig? Isåfald hadde han vist mig en tillit som jeg
satte pris på. Han var dog en dannet mand.
Tillit» Men hvad koster den ham? Jeg var en avdanket per-
son. Han lot mig gå der og gjøre og late som jeg vilde i kraft
av min eminente uskadelighet. Slik var det vel. Forresten var
det heller ingenting å gjennemskue.
Og jeg gik omkring høit og lavt og tok avsked med alle, med
Ragnhild og med pikerne. Da jeg så gik over gården med ran-
selen på sa kaptein Falkenberg fra trappen:
eg kom til å tænke på — skal du til stationen så kan jo
småen kjøre dig.
Den dannede mand! Men jeg takket tilbake og avslog tilbu-
det. Jeg følte mig ikke mere avdanket end at jeg måtte kunde
gå det veistykke tilfots.
Å
Nu er jeg igjen i min lille by. Og jeg er kommet hit fordi
byen ligger på min vei til Trovatn og fjældene.
Her er som det før var, bare at det nu ligger tynd is på elven
ovenfor og nedenfor fossen og på isen ligger det sne.
Jeg passer på å kjøpe klær og utrustning her i byen og da
jag har fåt gode nye sko går jeg til skomakeren med de gamle
for å få dem halvsålet. Skomakeren prater med mig og ber mig
se til å få sitte. Hvor er den mand ifra da? spør han. Og da hen-
sættes jeg med en gang ind i byens ånd.
Jeg driver op på kirkegården. Også her har man passet på og
rustet sig til vinteren. Det er surret halmvisker omkring planter
og busker og over mange ømtålige gravstøtter er det hvælvet
høie hætter av træ. Hvorpå hætterne er beskyttet med maling
igjen. Det er som om man har tænkt; se jeg har nu denne grav-
støtte, ved forsigtighet kan den være gravstøtte for mig og mine
i mange slægtledd!
Her er også julemarked og jeg driver dit. Her er kjælker og
ski, her er smørøsjer og kubbestoler fra underverdenen, rose-
farvede votter, mangletrær, rævbælger. Og her er også heste-
byttere og driftekarer som blander sig med fulde folk oppe fra
dalen, ja her er jøder som er kommet for å svindle bort en ut-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
