Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En vandrer spiller med sordin (1909) - Efterskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
419
Nei man skal ikke tro at man har ret til mere sukkertøi end
man får. En vandrer fraråder al overtro. Hva er livets? Alt. Men
hvad er dit? Er berømmelsen din? Å si os hvorfor! Man skal
ikke tværholde på «sit», det er så komisk, og en vandrer ler av
den som er så komisk. Jeg husker en slik mand som ikke hadde
råd til å slippe «sit»; han la i sin ovn høgstdags og fik det ende-
lig til å brænde om kvælden. Så timedes han ikke å gå ifra var-
men for å lægge sig, men sat til andre stod op igjen for å utnytte
den. Det var en norsk forfatter av teaterstykker.
Jeg har nu vandret ganske godt omkring i mine dager og jeg
er blit dum og avblomstret. Men jeg har ikke den perverse
gammelmandstro at jeg er blit visere end jeg var. Og jeg håper
at jeg heller aldrig blir vis. Det er tegnet på avfældighet. Når
jeg takker Gud for livet så sker det ikke i kraft av en større
modenhet som er kommet med alderen, men fordi jeg altid har
hat glæde av å leve. Alder skjænker ingen modenhet, alder den
skjænker intet andet end alderdom.
Jeg kom forsent til bærskogen iår, men jeg gjør turen allike-
vel. Jeg koster på mig denne lille morsomhet til løn for at jeg
har været dugelig i sommer. Og jeg kom frem til mit mål den
12te december.
Det er nok så at jeg også kunde ha stanset nede i bygderne;
det vilde vel ha blit en råd for mig som for alle andre som har
fundet tiden inde til å nedsætte sig. Og Lars Falkenberg, min
kollega og kamerat, han rådet mig jo til å ta en rydning på
kone, to kuer og gris. Det var et venskaps råd, folkets røst. Og
se, så kunde min ene ku være en gjeld rideokse så jeg hadde et
transportmiddel i mine mimrende dager. Men det strandet, det
strandet! Min visdom er ikke kommet med alderen, men jeg går
til Trovatn og almænningerne og lever i en tømmerkoie.
Hvad fornøielse det kan være heri? Ai Lars Falkenberg og ai
alle andre, frygter ikke, jeg har en mand hver ukedag til å
komme med stompen.
Så driver jeg da rundt og rundt om mig selv og koser mig og
er alene. Jeg savner biskop Pavels’ signet. Jeg har fåt dette signet
av en efterkommer av ham og jeg hadde det i vestelommen i
sommer; men når jeg nu kjender efter så har jeg mistet det.
Jaja. Men jeg har fåt forhåndsbetalingen for denne ubehage-
lighet ved en gang å eie signetet.
Men jeg savner ikke litteratur.
Å hvor jeg husker 12te december og alle datoer, men glem-
mer gladelig vigtigere ting! Først nu kommer jeg på litteratu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
