Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
Nei det være langt ifra, svarer den andre også.
Og nu beregner vel mændene ganske rigtig at hvis ikke de
selv åpenbarer hemmeligheten så kunde de to andre karer som
var opover elven komme og gjøre det om litt; hvor snart kunde
ikke den ene for eksempel gjøre sig ærend bortom en av
stuerne, be om vand og så fortælle hvem han bar pelsen for!
Så spør den ene av de fremmede:
Ja dokker har vel ikke kjendskap til her i jestriktet dokkers
hvem det er vi skysser?
Nei, svarer Lars og stirrer.
Børnene stirrer også.
Nei det forstod jeg, sier den andre fremmede og griper ind.
Han så ut som han stod på glør. Men det vil forundre dokker
å høre, lægger han til.
Lars var nu utrolig nysgjærrig. Det ærgerlige var forresten at
hans nabo Bertel i Sagvika hadde fundet ventetiden for lang
og nu kom ruggende nedover marken han også.
Ja så er det ikke amtmanden? spurte Lars.
Nei, svarte mændene.
Men jeg forstår nu at det er en storkar siden han er så tyk?
Ja, svarte mændene, det er meget til mand!
Lars ventet litt, så blev han endelig tilsinds å gå. For der
kom nu også Bertel og han gad ikke dele hemmeligheten med
ham.
Bli i freden! sa Lars.
Og endda er han nu ikke mere end som vor egen sambygd-
ing, kan jeg gjærne si, fortsatte den ene av de fremmede.
Den andre fremmede grep atter ind:
Vor barndomskamerat, kan jeg si.
Nå, sa Lars.
Ja det kan vi godt si. Jaja han er nu ikke netop fra vores
jestrikt netop, men. Det er et par præstegjæld imellem os,
men. Men vi kjender nu flere av folket hans. Han har været
borte i tredive år.
Den andre fremmede føler sig distanceret, han vil indhente
den første og slår et stort slag:
Han for heimanav bare barnet, han var i alle fremmede
lande og kom til Australien og kom til Amerika. Så giftet han
sig og fik en stor forretning. Så fandt han guld.
Fra nu av kappes båtfolkene med hverandre og våker mis-
undelig over hverandres ord.
Jaja du er nu så fremfusendes, Jon, sier den ene av dem
misfornøiet og irettesætter sin kamerat; men han var nu i
China også.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
