Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
tvang sig til å svælge uten vand. Men den næste pille faldt på
gulvet, og dette syntes ikke å være tilsigtet.
De kommer ute fra den store verden, hr. Holmengrå, sa
fruen.
Han svarte med et blik utover bordet.
Jeg er idag kommet til den store verden, frue. Jeg sitter i
stuen på Segelfoss.
Dette var ikke dårlig sagt, det var sølv og vin og blomster
på bordet og det var fisk og fugl og mange lækkerheter på
bordet. Sandelig, for en sjælden gangs skyld sat kanske nu ved
det holmsenske bord en fremmed som forstod sig på leve-
måte, fruen blev ikke mindre tiltalt av hans væsen end hendes
mand syntes å være blit. Han talte underholdende om flere ting
og hadde også lag med børn, nu og da kom han endogså til å
interessere lille Willatz.
Hvorledes finder De det herhjemme efter så langt et fravær?
spurte fruen. Tredive år, har jeg hørt?
Det er jo meget underlig for mig, svarte han. Jeg går og
ser på holmen og kjender igjen stenene og sanden i fjæren
og hører dønnet fra havet endda alle mine folk er borte der-
fra nu — noget er døde og den siste levende er reist sin vei
— så synes det mig mærkelig nok ikke å være så længe siden
vi alle var samlet der. Det lå en halv slipesten slængt ut på
bakken, den ligger der endnu; det stod et par småfuruer bort-
på berget, de står der endnu.
Den samme følelse hadde jeg da jeg var hjemme igjen i min
fars hus i Hannover for nogen år siden, sa fruen. At det ikke
var længe siden jeg var hjemme, men bare en kort tid siden.
Var det da jeg var med? spurte lille Willatz.
Ja. Desværre kommer vi der ikke mere.
Løitnanten pusler og pusler med noget med hænderne i
fanget, han skifter sin ring over på venstre hånd.
Jeg husker heller ikke om det var morsomt der, sier Willatz.
Hys, nei, min ven, du var liten dengang. Husker du ikke at
du fik låne bedstefars æressabel?
Nei.
Fruens far er officer? spør Holmengrå.
Oberst. Stanset som oberst. Alting er jo stanset derhjemme
nu.
Jeg har læst om den store omvæltning i Hannover, sa Hol-
mengrå. Jeg har aldrig været der. Det er et rikt og vakkert
land.
Ja et rikt og vakkert land.
Og fruens far tok avsked?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
