Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
lændingen så er det tykkelse og gromme klær og flitter. Det
var så varmt i veiret og jeg indså ikke hvorledes jeg skulde
klare det, men jeg tok også pelsen på. Da jeg kom anstigende
slik så de på mig med andre øine og jeg fik skyss.
Her lo hele bordet. Det var jo også et snedig puds.
Og De tror virkelig at det var forandringen i Deres påklæd-
ning som skaffet Dem skyssen?
Jeg er overbevist om det, frue. Disse folk hadde jo hørt
mange og store fortællinger om mig op gjennem årene, at
jeg var blit så mægtig, at jeg var blit så rik, at jeg var næst kon-
gen, skulde jeg så ikke se tyk og rik ut? Når jeg kom i pels
og guldkjæde var jeg Tobias fra holmen, jeg blev anerkjendt.
Det er som når negerkongen alene av hele sit folk sætter en
kasserol på sit hode, men er ellers naken. Man har med børn
å gjøre, nordlændingerne er børn.
Det blev vel stor stas da det rigtig gik op for. folk hvem
De var?
Det blev alt andet end behagelig for mig. Det kom folk
fra alle kanter, de vilde se mig, de kom med blikspand og
med sækker, de bad om penger og amindelser, alle hadde be-
gjæringer. Somme husket mig fra barn, alle kjendte min søster
som sist bodde på holmen, de fleste var i slægt med hende
og følgelig også med mig. En kone vilde ha hjælp til en begrav-
else, en mand ønsket sig tømmer til et fjøs; en gut kom med
sin far, gutten hadde stjålet, og nu var det at jeg skulde få
ham fri —
Nei nu har jeg aldrig —!
Ja fruen kan tro det var travle dager for mig. Imidlertid
fik jeg jo dæmpet galskapen tilslut, det rygtedes at jeg ikke
gav så overhændig meget bort, at jeg ikke hadde berådd mig
på mere end som en million i lommeboken og følgelig måtte
indskrænke mig noget indtil min egentlige pengebeholdning
kom; den var underveis, den var på femti kister og hver kiste
hadde fire lås. Kortsagt, jeg var i det gamle — ikke arbei-
dets og virksomhetens, men æventyrets land. Jeg kjendte mig
igjen.
TG øitnanten hadde lyttet opmærksomt og høflig, han hadde
i det siste flere ganger kastet øinene bortpå Holmengrås digre
halskjæde. Hadde han ikke lagt mærke til den før nu? Eller
hadde han fåt sine tvil om at den var av guld? Det kunde godt
likne denne pertentlige mand å få en mistanke herom og kanske
endog føle et lite mishag.
Ja er vi nu forsynt — sa han og reiste sig.
Fruen var i godt humør og fulgte med herrerne ind i have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
