Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
nogen skolekundskap og ellers intet, var det ham en rædsel
å tænke på. Så skulde denne lærer fra en eller anden bygd
gå om i stuerne på Segelfoss og spise ved bordet og høre til
inde; holdt han skole om dagen sat han om nætterne og: stu-
derte videre til præst eller prokurator. Løitnanten kjendte
racen, han kunde ikke tale med slike folk, deres tankegang
var en anden, intet var dem medfødt, de hadde bare lært
skolekundskap.
Løitnanten tænkte på England, det var landet for hans søn,
den rette skole, det dyre land. Bare det hadde været råd til
å sende ham dit! Råd? Hadde han ikke allerede kostet Lars
Manuelsens lange laban til Tromsø og holdt ham der, så skulde
hans egen søn vansmægte hjemme! Kunde han desuten stå så
uhyre tilbake for gamle Coldevin som engang hadde sendt sin
søn Fredrik til skole i Saint-Cyr?
Løitnanten grubler og grubler.
Men lille Willatz han grubler ikke. Han har i et års tid hat
den vane å leke med nabogutten Julius, den andre søn av Lars
Manuelsen, og disse to har velsignede dager sammen. Lille Wil-
latz har endog trukket Julius med sig op baktrappen til sit
rum og vist ham mangehånde ting og malet sammen med ham
med vandfarver. Det var ingen måte på hvor Julius var ny og
mærkelig for ham, Julius tilvang sig desuten rikelig respekt
ved sine meget større hænder og føtter som de straks hadde
målt. Foran Willatzs seng lå en stubb gulvtæppe — agt dig, du
trår på klædet! sa Julius. Ja? sa Willatz forundret. Men da det
gjentok sig at Willatz trådte på tæppet tok Julius det op, rystet
det og la det på sengen. Hvorfor gjør du det? sa Willatz. Ja nei
du skal ikke fare stygt åt og trø på det, sa Julius.
De to kamerater hadde klint sig godt ut med farver; og da
Willatz vasket både ansigt og hænder i koldt vand stod Julius
og så medfølende på ham. Skal du ikke vaske dig? sa Willatz.
Nei nu må vi skynde os, sa Julius, for nu flør sjøen.
Julius var ilde ved og bad Willatz fare stilt nedover tra-
pen, møtte de ingen andre kunde de møte Daverdana, og Da-
verdana hun hadde sandelig klappet til brorn mere end en
gang herhjemme. Efter forslag av Julius skal Willatz gå først
ned, er da alt trygt skal han kremte nede i gangen. Willatz
går. Julius vender om til værelset og tar med sig en gummiball
som han har set blandt alle sakerne derinde, han mener vel
at de kan få bruk for ballen ute. Nu kremter Willatz og Julius
glider ned.
Så gik de til sjøen og fandt korstroll og skjæl og bladtare.
Så bygget de stenhus og fjøs i fjæren og så drev de buskapen
Å
Få
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
