Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
Jeg hører du har mottat kong Tobias i audiens og at han
vil kjøpe grund. Det var rigtig, sælg ham: grund.
Løitnanten svarte ikke videre på dette og sa bare et par ord:
Vi mente — Adelheid og jeg — han er forresten en syk
mand. Ja dere har vel hørt om ham dere og?
Gamle fru Coldevin vagger overvældet på hodet og svarer:
Ja jeg skulde mene det.
Vi har delt os i to leire, sier konsulen: Far og mor på en
side og fru Adelheid og jeg på den andre; lille Willatz er
visst også med os, er du ikke, Willatz? Ja det forstod jeg.
Altså sælger vi den tomten!
Gamle Coldevin sat meget fortænkt, han var en stilfarende
olding og likte ikke forandringer av noget slag. Da fru Holmsen
hadde fortalt om kongen, om denne Tobias Holmengrå som
vilde bosætte sig her væg i væg med jorddrotten, så han stivt
frem for sig og advaret, advaret mot salget: Nei gjør ikke
det! sa han, gjør det bare ikke!
Han gjentok sin advarsel nu:
Hvis man sælger og sælger, hvad blir det så tilbake av Segel-
foss? Naturligvis blir det meget tilbake, uhyre meget tilbake
av Segelfoss, skyndte han sig å lægge til; men tilslut — den
siste Willatz Holmsen er vel endnu ikke født.
Det er den moderne tid, far, sier konsulen. Disse store går-
dene betaler sig ikke, de bare øder eierens kræfter. Det kan være
for dem som fra gammel tid har oplagte kapitaler å tære på.
Jeg har ingen større oplagte kapitaler hat, svarer farn. Det
jeg skulde hat fik sin friske skyss under uårene og krigen. Men
derfor —
Åjo, far, åjo du har hat meget. Og siden har du arvet —
Gamle fru Coldevin gir sin søn et blik og stanser ham.
Men derfor vil jeg ikke skille mig ved noget av mit be-
skedne jordegods, nei det vil jeg ikke.
Men far, du tjener ikke på det?
Nei kanske ikke. Ånei jeg tjener ikke på det. Skal man tjene
på alt? spør oldingen. Men hvis vi nu gjorde os mindre, din
mor og jeg, hvis vi solgte væk og fik penger og middel så
hadde vi jo bare nogen penger å se på og ikke, nogen stor
jord. Og hvem skulde så folk ha å gå til når nöget stod på
hvis de ikke længer hadde din mor og mig? Nu i vår mistet
Henrik, du vet, kua si. En god ku, i kalving. Henrik som du
døpte op igjen, husker du?
Jeg husker ham. Hvad så?
Nei — det var ikke mere, sier gamle Coldevin. Han kom til
din mor —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
