Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
Jeg skylder Dem stor tak for denne avgjørelse av saken,
hr. Iøitnant. Det skal bli svaret årlig rente av grunden. Forres-
ten er jeg ikke i tvil om at De viser Dem fremsynt ved å tillate
bygging i utkanterne av Deres eiendom —
Trives De her? har Deres helse bedret sig?
Tusen tak, denne sommeren har været en velsignelse for
mig.
Det glæder mig meget, sier Iøitnanten....
Holmengrå fik alt istand, han gik der god og pengestærk.
og forstandig og opførte bygværker av sten og træ. Se, han
trængte ikke længer om en pels eller om stor mave for å impo-
nere og selv guldkjæden syntes bare. å å gjøre ham undselig
når han skulde ind til det holmsenske bord, så at han ofte knap-
pet frakken ihop over den. Nei det som imponerte nu var
hans fulde pengeskrin om lørdagskvældene når han utbetalte
Iønningerne. Nogen av hans folk indså vel også hans store dyg-
tighet og fik respekt for den.
Videre lider det, en brygge med krambod er opført og han-
delsmanden kommet med varer. Det var en bonde fra kysten,
han hette Per og skrev sig P. Jensen når han fik nogen til å
skrive det, selv kunde han ikke. Han var en uvitende og ringe
mand, men i ett var han fremrakende: i nærighet, i å kunne
krafse til sig småskillinger og gjemme dem. Han fyldte behovet
på dette sted, han handlet forsigtig og førte bare de varer som
arbeiderne trængte, se, han hoppet ikke høiere end at han
kunde komme ned igjen på føtterne. Per på Bua kaldte folk
ham, en tyk og rødsprængt herremand med et almindelig bonde-
ansigt og et lynsnart blik. Han var så vadmelsklædt og enkel,
men han holdt alle i avstand, endog sin kone, endog sine børn,
han hadde interesse for én ting i livet, for småskillingen og
næringen. Dette var hans livsanskuelse og hans religion, han
hadde det aldrig ute av tankerne og selv når han brukte alen-
målet eller vægtskålen kunde han gripes i å tilse sig mangen
småfordel med fingrene. Man sendte ikke gjærne børn til hans
krambod, men måtte det iblandt hænde blev de små tilholdt
å ha øinene åpne.
Holmengrå hadde tat denne mand med sig hit fra Yttergia
fordi han langt ute var beslægtet med hans kone. Holmengrå
hadde forøvrig bare git anvisning på stedet og hadde intet
med kramboden og handelen å gjøre, kræmmerhandel var
ikke hans sak.
Jeg hører, sa Holmengrå, at folk ikke har den bedste lit til
dig, Per.
Har de ikke det? sa Per.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
