Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
Det kunde bli ham en liten indtægt ved siden av så længe
her er så mange arbeidere, skriver han.
Hm. Hr. løitnanten har selvfølgelig ikke —?
Nei jeg har virkelig ikke svaret ham, sier Iøitnanten og smiler
så likegyldig som om en P. Jensen var mindre end en flue.
Naturligvis ikke. Jeg skal, hvis De tillater det, tale litt med
den gode Per på Bua. Å jeg gjorde visst et feilgrep da jeg fik
den manden hit. Saken er, han er gift med en slægtning av
mig, en fjærn slægtning, halvsøskenbarn eller hvad det er,
ellers hadde jeg ikke kommet til å tænke på ham. Nu får jeg
visst se å få ham bort igjen.
Løitnanten lytter så likegyldig til dette, han hørte det kan-
ske ikke engang, sat bare der ved kvældsbordet og var færdig
med maten og tænkte og blinket med øinene. Fru Adelheid
spurte av høflighet:
Har han familje?
Ja nokså stor familje, sønner og døtre.
Og står sig kanske ikke godt?
Jo meget godt, han er velstående.
Fra bordet gik løitnanten ind til sig selv. Å lille Willatz,
galningen, var borte, ingen gjør rare barnespørsmål mere, ingen
synger; klaveret tier i stuen. Men Willatz har det godt i Eng-
land, han lærer gode og fine ting, han skriver at han har lært
å svømme og bokse, han spiller også på et flygel og går for-
øvrig på skole. Disse brevene fra Willatz var farns glæde og han
hadde aldrig før ventet så på posten som nu. Efter avtale med
Willatz før han reiste var brevene altid adresserte til morn for
at hun kunde læse dem først; hun var også hver gang så god å
åpne brevene straks og læse dem høit for sin mand, noget han
takket hende meget for. For ikke å lægge dette stadige bånd
på hende lot han engang husjomfruen gå ind med. fruens
mange brever; men Adelheid skikket straks bud på ham:
De har overset at der er brev fra Willatz idag.
Javel, fra Willatz, tak.
Det handlet om at han lærte så småt å tale sproget og kunde
alt læse urlite skjønt det både var utenlandske ord og latinsk
tryk. Iblandt længtet han efter dig, kjære mama, for det var
firti tusen ord i engelsk og han frygtet for aldrig å lære dem.
Her i England var ingen sne, men koldt og surt allikevel og
hans vindu stod åpent om natten for å hærde ham. Han hadde
fåt ny danselærer, for den gamle sier han har forstuvet foten,
men mr. Xavier Moore sier han Var ikke rigtig proper. Tilslut
måtte mama hilse papa og huske ham på hvor morsom reisen
til England var.
6 — Hamsun: VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
