Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
Løitnanten nikker og er enig:
Hvis De nu bare ikke påskynder Deres reise av hensyn til
min frue?
På ingen måte.
De vilde kanske ellers ikke ha reist før om et par måneder?
Det var vel oprindelig meningen. Men nu skriver mine børn
at de venter mig alt.
Det ser ut for, Adelheid, sa løitnanten, at De virkelig får
nyte godt av hr. Holmengrås selskap og overlegne reisevanthet
på turen. Så har det jo ingen nød.
Nei så har det ingen nød.
Å
I’al den tid fru Adelheid var borte syntes løitnanten ikke
å savne hende, tværtimot, han frisknet til i sind og skind og
blev virksommere end før. Det er et syn! sa husjomfruen,
jomfru Salvesen. Nu såes han tilhest eller tilfots på veiene
og hadde ærender til husmænd og naboer, han gav personlig
anvisning på hvor vinterveden skulde fældes i skogen iår, hvad
han ikke hadde gjort på flere år, og han lot alle hjulredskaper
på gården sætte istand til våren. Hvad mente han også med å
gå med åpen uniform, med tommelfingrene i vestelommerne
og nynne? Han undret sig kanske selv litt over sin tiltaksomhet
og for ikke å gjøre sig mærkbart muntrere end før gav han sine
ordrer med lav røst, hvad jo ikke hindret at han straks blev
adlydt allikevel. Var et tryk tat fra ham? Det neddømte væsen,
hvor var det blit av? Selv om man så bort fra en ytre solvent
mine siden han hadde fåt penger i lommen var løitnanten blit
en friere mand, han lutet mindre med hodet og grublet ikke
over veiens støv.
Og om kvældene lå han aldeles ikke pascha på en sofa og
lot Daverdana sysle ophidselser ind i hans hjærte borte fra den
andre væg, nei — intet hav, ingen bølger. Det var en feiltakelse
da han en kvæld traf den rødhårede pike i gangen, og hun stod —
ved væggen, og hans kappe hang just der, og han trodde hun
var kappen: Hvad — er det du, barn? her er så mørkt .... Så
gik han ind til sig selv igjen og tømte med dirrende hånd et
spakfærdig glas vand. Da han hadde skridtet gulvet ut nogen
ganger begyndte han sin evige kabbal.
Men langt ut på foråret da fruen kom hjem, faldt handa
tilbake til sin gamle fortænkte nedtrykthet? Ikke tale om, han
hadde begyndt å nynne og knde vel ikke straks gå istå. Så ved-
blev han å nynne endda 1 nogen måneder, som om det slet
ikke plaget ham, ja han drev på vel så meget efter fruens hjem-
ME -
as FAP
%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
