Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
æventyr værdig Tobias konge. Selv for løitnantens oppe på
gården var det en oplevelse da de sammen med hr. Holmen-
grå blev indbudt til souper hos den engelske kaptein og var
blit rikt og fornemt beværtet. Hadde hr. Holmengrå en fin-
ger med i spillet med denne souper? Han hadde jo sin finger
med i alle spil. Senere var så kaptein og officerer fra skibet til
stor middag hos løitnantens. Det var festlige dager.
Og disse begivenheter virket jo til opkomst og velsignelse
vidt omkring. Al denne rug som blev til mel gjorde det hartad
umulig å få øie på nogen sult og hungersnød i disse egne; om
ikke anden råd var kunde man vel gå til Tobias konge og
borge, men foreløpig kunde man ta arbeide hos ham og være
i hans brød. Det var makeløst hvor livet det lysnet, løskarer
kunde tygge tobak alt de vann og jordbrukere med hest fik
lasskjøring for bruket og tjente til skatter og kræmmervarer.
Var det ende på opkomst og velsignelse! Også hr. Holmengrå
selv syntes å trives og blomstre, furuluft og kjær virksomhet
hadde gjenoprettet hans helse, og hvad fortjenesten angik da
kunde det vel ikke være nogen fare for den, hehe, ikke nogen
overhængende fare for den kanske! Eller hvorledes? Sendte
ikke handelsmændene fra fjærnt og nær sine fembøringer og
ottringer efter mellast? Og gik det ikke så vidt at det også
måtte indredes kontor og værelser for en lagerchef nede på
bryggen? Nu blev Segelfoss poståpneri, nu blev Segelfoss stop-
pested på kystruten, for Vadsø — Hamburgbåtene som kom
hver tredje uke sørfra og nordfra og losset post og varer og
lastet igjen med mel til alle nordlande. Sandelig, det var ar-
beide nok for en chef på bryggen, han hadde posten og eks-
peditionen, han førte brukets bøker, skrev alle brevene, ordnet
med svendene på bryggen, hadde opsyn med vægter og mål. Det
varte ikke længe så måtte han få en betjent til hjælp, virksom-
heten øket så stærkt. Bare Per på Bua hadde jo nu en stor for-
retning og fik kasser og tønder med hvert skib, og efter nytår
skulde han få vinret, så vilde det komme endda flere kasser og
tønder til ham, og hvem så da enden på det!
Men over alle og over alt vandret hr. Holmengrå selv, guden.
Han var så god som alle de andre tilsammen, men like rolig og
tænksom og hensynsfuld i sin vandel for det. Stanset man ham
på en vei og spurte om noget så likte han det ikke, men han gav
et svar i forbigående. Det gik en tid, så måtte han forandre
sin optræden. Folk hang efter ham, folk passet ham op; stod
han og talte med Iøitnanten kunde folk stille sig op nær ved og
vente til han hadde fåt talt ut, så angrep de ham. Han måtte
lære sig til å avfærdige dem kort og godt: Gå til bryggechefen!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
