Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
Om vinteren hugger løitnanten ikke alene byggetømmer og
sælger til Holmengrå, men også små last som han sender sørpå,
pitprops, av det slag som England og Belgien bruker i gruverne.
Det blev ikke dermed, tiden gik og han syntes å ha fåt smak for
sin egen ødelæggelse, to år i træk hugget han props i sin ung-
skog. Hvor vilde manden hen! Men løitnanten hadde vel sine
grunde til å handle som han gjorde, hans store hus, hans fars
bankgjæld som endda ikke var betalt, hans dyre levemåte, dyre
vaner, dyre søn i England, alt holdt jo drotten på Segelfoss i
evig klemme. Han forstod i grunden ikke selv, hvor pengene
blev av, en ubønhørlig skjæbne suget dem ut av hans hænder.
Var han ikke skridtvis blit større og større filosof vilde han vel
ikke ha holdt det ut. Der var nu orglet til kirken, kunde han
længer utsætte med å skaffe det? Det var en skam at det ikke
alt var gjort, hr. Holmengrå kunde jo ellers få i sinde å komme
ham i forkjøpet, og det skulde se vakkert ut. Denne kirke var
nu engang helt igjennem en holmsensk kirke, skulde så en vild-
fremmed skjænke orglet!
Men aldrig så kunde det bli råd til dette lille spilleværk.
Hvad kostet det? Nogen hundrede, hvad visste han, tre hun-
drede, kanske mere. Han talte med Adelheid om det igjen:
Angående det orgel De ønsket Dem engang da har jeg gjort
skridt til det, sa han som sandt var. Det forlanges et mål av det,
jeg har intet mål, det må bygges et galleri for det, men til et
galleri er det ikke rum i hele huset. Kirken må utvides.
Nei på ingen måte! svarte Adelheid. Jeg ber Dem, lat orglet
fare, der er vigtigere ting.
Tænker De på noget bestemt?
Nei. Jeg tænker på Willatz og atter på Willatz.
Willatz er stor og flink, han fortjener Deres omsorg. For
tiden har han det godt, han er i den bedste skole, han for-
bereder en værdig fremtid for sig.
Gud vet! sa Adelheid.
Hvad mener De?
Jeg vet ikke om ikke hans skole er overdreven dyr.
Meget dyr. Men han er nu vor eneste.
Å fruen var ingenlunde uforstandig i alt, hun hadde heller
ikke fikse idéer å fodre på, hun hadde kanske forståt at man-
den hendes sprællet. Den kjære Willatz burde heller været i
Tyskland, nu var det snart ett, snart et andet som hans kame-
rater utmærket sig ved, ho, de andre lorders sønner kunde ha
et helt hus, hovmester, tjenerskap! Siste ferie hadde Willatz
deltat i en kostbar skolereise til Frankrike for sprogets skyld,
iår skulde han gjøre turen op igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
