Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
Løitnanten spør noget om skinner og lokomotiv, men Hol-
mengrå forklarer sig videre:
Ja jeg vilde lægge skinner fra bryggen til møllen, dobbelt
spor. Men jeg vilde late fossen trække vognene op og ned.
De stanser og Holmengrå viser stederne, peker, dér skulde
dammen ligge, der turbinen. Larmen fra fossen tvinger her-
rerne til å stå tæt sammen og tale, hvilket er løitnanten ube-
hagelig, han får det indtryk at det ikke længer er nogen hin-
dring for planen og trækker sig tilbake fra elven.
De kan jo bare bygge væk, sa han.
Hvorledes? Nei. Men er det ingen form som kunde tænkes
å tilfredsstille os begge?
Det vet jeg ikke. Banken forbyr mig å sælge.
En bank forbyr? sier Holmengrå likegyldig. Jeg skal utløse
Dem av banken.
Løitnanten stanset. Det for vel en strime av lys gjennem
ham, det tiltalte hans herresjæl å kunne gi banken et kontant
svar.
Det er en stor sum, sa han, men hele min jord står som
pant. Jeg har betalt av noget, det står fjorten tusen igjen.
Efter de gamle pengene?
Ja, desværre, fjorten tusen efter de gamle store pengene,
dalermynt.
Holmengrå hadde visst efterhånden lært litt av selve Iløit-
nantens avgjørelser, han blev kortere og kortere i talen:
Er det en vekselobligation? i
Ja. Med kautionister som igjen har sikkerhet i gården.
Jeg skal indløse papirerne.
Mærkelig — det var en stor og. uhyre vigtig affære som av-
gjordes her, men det blev talt bare få og nødvendige ord.
Da herrerne skiltes var alt i orden, de var også blit enige om
en sum for hele elven og hele vandet opi fjældet. Hr. Holmen-
grå kjøpte det ut av Segelfoss gods og eiet det.
Løitnanten fik vel trang til å se på en eller anden av sine
skogteiger her på vestsiden, siden han nu var her allikevel,
han snudde om og vandret atter op til ruinen av sin dam, forbi
den og fulgte elven videre helt op til fjældvandet. Åjo, pen skog
heroppe, om halvhundrede år vilde her også være stor skog,
værdifuld skog, Willatz kunde være rolig for det! I det hele tat
— tingene rettet sig! En nokså vigtig forretning avgjort denne
eftermiddag, banken kvittet og penger mellem hænderne igjen,
en velsignet sum, nok for lange tider. Hvem så hr. Holmengrå
var, — det fulgte noget forsynagtig med ham. Råd for uråd,
Iøitnanten måtte forundre sig. Og det bedste av alt var at han
&
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
