Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - XIV - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Jeg har set kvænerne slås, sa han, kom bare igjen! tror du jeg
er rædd dig? Jeg skal gi dig seks tommer godt i livet, jeg skal
gjøre knaphuller av dig hele veien!
Og Felix hylte små hyl at han billiget Julius" forehavender.
XV
Willatz og hans mor er reist. Det hadde været den sædvanlige
middag hos løitnantens og Holmengrås var tilstede. Da det
dennegang var et vendepunkt i Willatzs skjæbne blev farns tale
for ham meget alvorligere: det var to måter å bevare sit navn
for efterslægten, man kunde lægge det lufttæt ned i en grav,
så vilde nogen finde det om to tusen år, eller man kunde spille
det ut for menneskene i en storm, så husket historien det! Der
blev spist hurtig og skjønt der ingen distriktslæge Muus var til
å gjøre misstemning dennegang så var tausheten næsten værre.
Alle var så grepet av avskeden, hr. Holmengrå — hensynsfuld
og deltakende som altid — hadde på kaien holdt fru Adelheids
hånd i sin og sagt næsten hviskende: Kom snart igjen!
Nu var det gåt flere måneder og fruen var endda ikke vendt
tilbake, hvad kunde det komme av? Løitnanten fik brever om
at hun bad om utsættelse — godt, lat gå, ingen overanstræng-
else for den hjemreises skyld! Og løitnanten tænkte som så at
når ikke hendes gode vilje var der så kunde det være det sam-
me, han begyndte å gi sig på det, han begyndte en dag å nyn-
ne igjen. Daverdana som atter var hans stuepike bragte ny-
heten ind i kjøkkenet og alle folkene gav sig til å lytte. De
hørte ingenting, løitnanten nynnet så sagte, så uhørlig, å end-
da mere til privat bruk end forrige gang. Og hvad om han
nynnet? Det hadde vel ingen anden grund end at hans hus
var blit officielt musikalsk nu.
Efter en stund kom brev om at fruen bad om henstand hele
høsten over. Et ydmygt brev, en bøn; nu anet Iøitnanten uråd.
Så, hele høsten? Og når den var forbi, kanske hele vinteren?
Der stak noget under. Deres ægteskap hadde ikke været bedre
end mange andres, nogen ulykke. hadde ikke faret henover
det, men en stedsevarende ulykkelighet hadde ruget over det.
Slik var det. En ulykke — bagatell! En ulykke har en ende, den
er en gang for alle, værre er det dag ut og dag ind i år efter år
å mangle lykke. En engel kan bli sint og bite — godt! Men når
en engel aldrig biter, bare murrer, en engel som gliser med et
evig ugyldig smil? Godt det også, man er filosof, man er Gud-
skelov noget i retning av humanisterne. Myggen er en stor plage,
den synger med glasvinger, i-i-i sier den; til å begynde med er
von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
