Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
Å Gud, om det kunde! sa jomfru Salvesen. Min forlovede har
så ofte bedt hr. Holmengrå spørre Iøitnanten; men hr. Holmen-
grå har hver gang svaret at løitnanten ikke vil sælge.
Han reiste ørene, han gjorde intet spørsmål, men han fik
jomfruen til å gjenta det. Så nikket han og sa:
Det må bli en råd til et jordstykke til Dem, jomfru Salvesen.
Løitnanten driver av, driver ned til det gamle teglværk igjen.
og måler og nikker. Hvorfor gik han så ikke i gang med ind-
redningen? Det var tunge dager å holde sig opret i nu og han
vet kanske ikke sin arme råd, men han måler og nikker som om
det han netop har hørt ikke berørte ham videre. Så — hr. Hol-
mengrå disponerte alt over Segelfoss grund og erklærte i drottens
navn at han ikke vilde sælge! Hm. Her kommer nu jomfru Sal-
vesen som hadde været i hans og Adelheids tjeneste i mange,
mange år og kunde ikke få et jordstykke av sin gamle drot!
Løitnanten satte sin ring over på venstre hånd. Å den for-
underlige mand, nu hadde han i måneder ophørt å skifte
sin ring over, det blev uoverkommelig, det blev helst å bære
den på venstre hånd hele tiden og det vilde han av hen-
syn til Adelheids minde ikke. Nu skiftet han den over som om
han endnu hadde noget å huske, noget å bestyre, å redde. En
liten komedie overfor sig selv, en uskyldig bravade som hans
ukuelige vilje hævet til noget værdifuldt, ja gjorde gyldig.
Han vilde gå hjem og optake fortegnelse over sit indbo.
Han forlot teglværket og snudde sig da han var kommet litt
bort, så på det og nikket. Og dette var vel atter en komedie, han
hadde jo hundrede ganger før tænkt ut hver liten småting ved
ombygningen av dette teglværk til et menneskehus — og like
langt var han kommet. |
. Han gik og så mot veien som han pleiet, han iagttok spor
efter et par mandstøvler op til gården. Han fik tid til å tænke
sig noget galt og å beslutte sig til å møte det som det sømmet
sig ham.
Hr. Holmengrå stod og ventet på ham.
Herrerne a ; Shet.
går ind og sætter sig og taler til å begynde med om ganske like-
gyldige ting. Hr. Holmengrå er faldt noget av, han er blek og
grå, han tier med sit ærend og løitnanten vil påskynde avgjør-
elsen og hjælpe ham til:
Det var godt De kom, hr. Holmengrå, jeg har en sak å tale
med Dem om. |
Holmengrå bukker.
Min husjomfru er forlovet og skal gifte sig, hun og hendes
forlovede ønsker å få kjøpt et stykke jord av —ja av Segel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
