Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
Overfor så megen elskværdighet må jeg jo gi tapt, sa han god-
modig.
Så stod brylluppet, i al enkelhet, men virkelig så pent og
dannet, med vin og taler og telegrammer og en sang utenfor
vinduerne av bryggechefens kor.
Og præsten Lassen hadde været så hyggelig. Nu var det rigtig-
nok så at han var lite proper og det var i grunden et misbruk
av skitten å ha den liggende så tyk omkring halsen som præsten
Lassen hadde. Derfor var også hr. Muus til å begynde med
reserveret overfor ham; men hvem kunde overhodet bestå for
doktor Muus, denne fine mand til fingerspidserne! Men efter
middagen skiftet doktoren sandelig mening og han fik sig en
lækker samtale om bøker og eksaminer med den utmærkede
præst. De hadde så ens grundanskuelse, det underlige var bare
at ikke også præsten var fra et dannet hjem likesom doktor
Muus.
Hvorledes trives doktoren her i min gamle barndomsegn?
spurte hr. Lassen.
Å — De vet det er ikke som sørpå. Men jeg har jo min gjær-
ning. Jeg får finde mig i det en tid.
Ja det er så med os embedsmænd. Jeg indser ikke hvorledes
jeg skulde holde det ut her for længere tid, Gudskelov jeg har
fåt avløsning og er færdig her.
Doktoren sa:
Jeg kunde dog tænke mig at De som er herfra og bare har
været borte i nogen få år—men Deres helbred lider her-
nord, har jeg hørt?
Jeg er ikke frisk en dag, her er ikke luft for mig. Nei det
er så med den som her været i længere tid sørpå, under alle
studieårene. Og dertil kommer nu det rent psykiske eller sjæle-
lige at man drages mot de store forhold. Det er efter min me-
ning bare overlegne personligheter som kan holde ut i Nord-
land. Det sier min biskop også.
Men her måtte jo doktoren i al venlighet kræmte litt og
reservere sig overfor så megen troskyldighet:
Til en viss grad, sa han; men det gjælder ikke alle. De
reiser med det første?
Om nogen dager. Jeg pakker allerede...
Brudegaverne var bohave og sølvsaker; takket være den ukes
utsættelse var de alle nådd frem i tide, selv løitnanten hadde
sendt bruden et guldur med kjæde, det var som en præmie for
lang og god tjeneste, og jomfru Salvesen gråt av taknemmelig-
het. Tænk, der hadde løitnanten gåt i Trondhjem og husket
på hendel Det var ingen som løitnanten! Men sakfører Rasch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
