Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
fert i hver hånd og Julius trådte til og bar dem. Men det varte
ikke længe så kom de store handelsreisende med kufferter i
jærnbeslag og de kunde ikke pakke ut på bua, men måtte til
hotellet, til den store sal. Fra den tid blev Julius ordentlig
hotelvært, han ansatte sin far som drager og sig selv som ad-
ministrator. Men i de døde måneder midt på sommeren og midt
på vinteren gjorde Julius hvadsomhelst og var om sig efter liv-
berging som en korp, han arbeidet endog med Theodor på Bua
sin klipfisktørking når det ikke var anden fortjeneste.
Det gik da godt med Julius og det gik godt med alle Lars
Manuelsens børn. Daverdana hadde sit eget hus og sit sikre ut-
komme; nu og da kom hun og var til hjælp i hotellet når de rei-
sende blev mange. Tre andre søskend levet hver på sit sted, en
søster var gift i Trondhjem, en bror hadde præsten Lassen
fåt ind i fyrvæsenet og en anden bror som ikke vilde skikke sig
godt hadde han fåt til Amerika. I det hele tat hadde altså bror
Lassen gjort sit for familjen, og selv var han jo den store
mand som kunde gjøre noget, hvem sa andet! Men han gjorde
ikke mere end han Kunde stå ut med. Julius vilde nu på en billig
måte skaffe sig skilt til hotellet, betjenten Kornelius på Bua
skulde frakture det for ingenting på en jærnplate og Julius
hadde skrevet til sin bror om han måtte sætte Lassens hotel på
jærnplaten. Det gik ikke, nei som vente kunde være vilde præs-
sten Lassen aldeles ikke ha sit navn på et hotelskilt. Sæt Lar-
sens hotel, skrev han, men jeg skal ta ind der hvis jeg kommer
nordover engang! Og videre skrev han og spurte om hr. Holmen-
grå drev sit store møllebruk endda og var den samme rike mand
som før, og endelig skrev han om Mariane at han hadde truffet
hende så løselig et par ganger i Kristiania og at hun var blit hen-
rivende, hils hende fra mig!
Han Lars gjør sig til nar! sa Julius og lo skammelig.
Farn som var kommet ind irettesatte ham med at han Lassen
var ikke en mand som nogen lo av!
Jeg estimerer ham ikke, sa Julius. Står det mere i brevet?
Daverdana, som var blit tilkaldt for å læse, endte således:
Glem ikke følgende, broder Julius: De reisende i hotellerne
lægger ofte bøker igjen efter sig og kaster dem bort når de har
læst dem, opbevar venligst slike bøker når du finder nogen og
send dem til mig, at jeg kan indlemme dem i mit bibliotek og
redde dem fra ødelæggelse.
Ja han Lars og bøker! mumlet morn og vagget på hodet.
Det skulde jeg bra gjøre! sa Julius spotsk. Han nævner ikke
hvad han vil forskylde mig for det.
Du måtte skamme dig som et kristent menneske! utbrøt Lars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
