Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
dig? Jeg skal få mig en husholderske fra byen og hun kan gjøre
alt. Hvad du mener om det, mor. Så kan du gå hjem igjen.
Morn tok til gråten:
Jaja Vorherre har nu fødd mig til denne tid med sine nådige
krummer, han vil vel ha en omsorg for mig herefter også.
Ja, sier Lars Manuelsen også, Vorherre han vil nu vel ha en
råd for os gamle forældre herefter som før.
Ja og så han Lars! håner Julius. Den store Lassen! håner han.
Lars Manuelsen reiser sig opbragt og svarer med vægt:
Jeg skal ikke sætte min fot indenfor dette hus mere, det kan
du gi dig vet på. Og så han Lassen, sønnen min, en hellig mand,
og så du, jeg skjæmmes over dig for Gud og mennesker. Og
måtte du bare være så sikker på Guds rike som han!
Hvad har han sendt dig? spør Julius. Dokker vilde begge to
ha ligget på kassa dersom at ikke jeg hadde været.
Morn gråter, Lars Manuelsen står med dørvrideren i hån-
den. Å det hele var vel av disse små uenigheter som endte fre-
delig tilslut. Daverdana var krænket over den nye husholderske:
Nå, du skal få husholderske fra byen?
Ja om så var?
Og seks fløtemugger — du blir grommere og grommere opi
hodet dit!
Seks fløtemugger, nikker Julius. Jeg skal få dem i kvæld.
Men du kunde ikke betale lensmanden.
Det skal ikke du stikke trynet dit il ropte Julius. Kunde jeg
ikke betale lensmanden? Han måtte bare ha tat op regningen
av væsken sin så skulde jeg ha betalt den på stedet.
Daverdana lo, ja begge de gamle lo, Julius grep ned efter
lommeboken sin og tok sedler ut, det var en masse penger, han
talte dem høit og skrytende, la hver seddel ned med et slag i
bordet og da han kom til den siste slog han et dundrende slag.
Kunde jeg ikke ha betalt lensmanden? Hvad dokker mener?
Han stirret rundt om, alle var målløse. Den pokkers Julius,
han hadde måket penger ihop, han bar dem på brystet, han var
rik. Daverdana lot som om det ikke var mange penger, ikke
svært mange penger, hun jeipet til dem og sa:
Ja hvad du mener de sedlerne er å skryte av? Jeg har set tre
tusen engang.
Men farn skiftet derimot sind: |
Du skal ikke være såledesen imot han Julius, Daverdana, det
vil jeg ikke vite av. Han Julius er ikke å klage på, det har jeg
altid sagt, og det vet mor din også. Og når du har så mange
penger, Julius, så skal du ikke late en gammel far rent ut van-
smægte, det har du synd for.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
