Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - VII - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
huller i, muslinger, konkylier til å spille på. Nu pakket han selv
op resten av kufferterne, og han hadde tat med sig forskjellige
slags børster til neglene og tre dusin silkesokker og andre ting
som det var værdt å trække på. Nogen saker av onyx skulde
få plass på bordet, en flacon av gult isglas stod ikke til det øv-
rige og måtte sættes på en hylde. Han hadde også med sig tegne-
saker, ja pensler og tuber, hvorfor ikke? Hans mor hadde visst
også syslet med tegning, det hørte vel til. Tilslut var det sande-
lig bra uttænkt med hver ting på sin plass og han tok stuerne
i bruk, farns to stuer, hvor ung Willatz vilde spille og kom-
ponere og arbeide som rasende. Og gik det ikke her så gik det
aldrig.
VIII
Noget har hændt gamle Katrina i Sagvika. Hun mærker en
dag at et fremmed sjurpar kommer til hendes gamle bjørker og
flyr omkring dem og snakker sig imellem og vælger sig et av
trærne og gir sig til i største hast å bygge reir i det. Men nu var
det så sent på året at andre sjurer for længe siden var færdige
både med reir og utklækning, hvad skulde så dette bety? Kat-
rina hadde hørt om Lars Manuelsens sjurer, at de var gjort
hjemløse og alle ungerne tynte, hun skulde såvisst ikke nægte
et reisende sjurpar husly i en av sine bjørker, likegyldig hvad
nationalitet parret var av. Hun talte også med Bertel herom, og
Bertel var aldeles ikke så henrykt over å hyse alslags vildfrem-
mede sjurer, så meget mere som de hadde reir før på stedet;
men han gav sig litt da det nye sjurpar fik æg og unger i en
utrolig hast og slog sig til for godt.
Ja det var så at de hadde et sjurreir før i Sagvika. Her fik
sjura være i fred og det samme sjurpar kom igjen hvert år til
reiret, utrangerte rotten kvist og skiftet ind ny og bodde fast
på stedet. Sålænge børnene var hjemme, lille Gottfred og lille
Pauline sålænge de var hjemme, så var det til stor trøisomhet
for dem at sjur og liv og Herrens glade dager omkring stuen
deres og om høsten i slagtningen var det moro å se sjura ligge
bortover marken og stritte baklængs i en lang tarm.
Men det var nu dengang.
Og det å hyse Lars Manuelsen sine sjurer er noget helt andet,
sa Bertel, og jeg spekulerer stærkt på å gå op og avlive dem i
nat, sa han.
Katrina hun sat som sædvanlig og sydde sækker til bruket og
nu så hun op på Bertel med forfærdelse. Hun hadde vel sjælden
set ham så morsk for hun blev rigtig ilde ved.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
