Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
Vi har med os litt dekorationer selv, sa kunstner Max igjen.
Vi skal nok greie os her som overalt ellers. — Naturligvis var
manden skinsyk.
På veien hjemover møtte de primadonna og chefen. De hadde
talt med sakfører Rasch og fåt løfte på at han vilde minde re-
daktøren om en notis 1 bladet. Det var ikke sakføreren selv som
redigerte Segelfoss Tidende, langtifra, men han skulde be re-
daktøren.
Så gik samtlige skuespillere tilbake igjen til teatret, til bræd-
derne, deres verden, for å vise herligheten frem til de to som
endda ikke hadde skuet den. Og Theodor fulgte. Han fik påny
de samme lovord og han svarte: Jeg har gjort mit bedste! Men
de to som hadde været hos sakføreren spurte pludselig om
Bårdsen: skulde de ikke også gå og takke Bårdsen, takke stations-
bestyreren? — Gjærne det, svarte Theodor. Bårdsen? Jo han
hadde været behjælpelig, Theodor hadde ikke altid selv hat tid
til å være tilstede under arbeidet.
Den ondskapsfulde sakfører!
Så gik de hjemover, men Theodor svulmet ikke længer. De
så det de andre, å de så det godt, og de fulgte hr. Theodor like
hjem, ja like ind i hans krambod for å gjøre ham god igjen og
Sibylle hun hang i hans arm og haltet dygtig. Men på kram-
boden der stod stationsbestyreren selv og kjøpte tobak for
nogen småpenger — ja Bårdsen selv stod der.
Så fuld av slump og skjæbne er livet.
Han stod der ved disken og fandt op nogen ursmå skillinger
av vestelommen og skulde netop betale da Theodor sa:
Kunstnerne vil takke Dem, Bårdsen.
Bårdsen snudde langsomt rundt med sine aksler og kom til
å se på selskapet, de syv fremmede folk med livslyst og hatter
på snur og raslende silkestas. Chefen trådte frem og talte, efter
ham kom de to fornemste av damerne og kom tilslut herrerne,
de talte alle og smilte og trykket hans hånd. Theodor gik ind
i sit kontor. Så sier den ubetydeligste av skuespillerinderne, og
hun hadde ikke mælet et ord før:
Men hvor får vi pianoet?
Bomstille. Pianoet hadde de glemt.
Det har du ret i, Clara! sa chefen. Og til Bårdsen sa han:
Dette er frøken Clara, pianistinden.
Bårdsen så på hende, på hendes unge, ivrige ansigt og hen-
des lange spillehænder med blå årer.
Det var for kort varsel, sa Bårdsen. Men hr. Theodor skaffer
nok piano til næste gang De kommer. Det er han mand for.
Der for en skygge over frøken Claras ansigt. Hun var vel en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
