Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
begynde som voksen aldeles på bar bund og studere alle spro-
gene, videnskapen, alisammen, og nu stå på toppen! Det kan
man kalde begavelse!
Han er på tale til biskop.
Naturligvis. Og jeg håper da virkelig regjeringen har så
megen sømmelighetsfølelse at den utnævner ham til et av bispe-
embederne sørpå med engang. Lassen har været længe nok her-
nord gjennem hele sin barndom og opvekst, like ut i mand-
dommen. Det forbauser mig at De holder ut her som ikke er
nødt til det, hr. Holmengrå.
Det er nu så at jeg har min forretning her, svarte hr. Holmen-
grå undvikende.
Ja men allikevel. Som nu for eksempel med mig så vil jeg
helst være i en by. Bondelandet er bra nok, men når man nu har
andre interesser, kulturinteresser —! Imidlertid vil jeg ingen-
lunde være i en hvilkensomhelst småby. Og det er virkelig så
at når man er fra Kristiania så er man jo på landet i næsten
alle andre byer.
Men De er nu ikke akkurat fra Kristiania, sa sakføreren.
Doktor Muus rynket brynene:
Det er ikke meget langt ifra. Jeg er naturligvis født her i
Nordland som alle vi embedsmandsbørn, men så kom jeg længer
og længer sørover og tilslut havnet vi i Østerdalen. Vi hadde
Elverum og Hamar til småbyer, men vi hadde jo Kristiania til
hovedstad. Og siden — det var jo De også, sakfører — var vi
ikke i Kristiania i alle studieårene? Var det ikke der vi fik vor
dåp, så å si? Naturligvis hadde vi vort grundlag fra vore dan-
nede hjem, men vor utvikling i livssyn, i politik, teater, kunst,
videnskap — altsammen er fra det store Kristiania. Vi er der-
fra.
Jada, vi er derfra. |
Fru Irgens mældte at middagen var færdig. Mariane og Wil-
latz kom ind. Doktoren sa:
Ja nogen høiere musik var det vel ikke De spanderte på os,
men De skal ha tak allikevel. Må jeg ha den ære! sa han og
bydde sin arm. Eller mishager det frøkenen?
Nei, hvorledes?
Jeg syntes smilet forlot Dem?
Jeg undertrykte bare den jubel jeg blev fyldt av.
Jaja nu skal De snart være helt kvit mig, frøken Mariane, sa
han idet han vandret med hende ind i spisestuen.
Doktoren søker sig bort, Mariane, forklarte hendes far.
Det mener De da ikke, doktor?
Mit ramme alvor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
