Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
337
Ung Willatzs øienbryn rynket sig sagte. Det sat forresten en
fremmed herre til i værelset, så ung Willatz kunde vel ikke
andet end rynke brynene da når hans befalinger ikke blev fulgt.
Har De ikke læst min besked angående disse to hundrede
kroner? spurte han.
Jo kors, jovel, svarte Theodor på Bua ilde ved. Og hvis det
er Deres ønske —
Ja det er mit ønske.
Den fremmede herre var en ven av Willatz Holmsen, Anton
Coldevin hette han, en fornem herre han også å skue; men han
sat der og så hovmodig på Theodor og det var næsten værre
end Willatzs overlegenhet.
Jeg tænkte bare — jeg kjender jo bedre alle mennesker her
— men naturligvis! Ja farvel og tak for handelen. Jeg arbeider
alt på tomten. Tak, nei bry Dem ikke, jeg kan så utmærket
godt gå denne veien —
Theodor gik ut gårdsveien igjen som han var kommet.
II
De to venner sat tilbake.
Du prøvet nu heller ikke for hårdt på å følge ham ut den
andre veien, sa Anton Coldevin leende.
Det var kjøpmanden her, han skal være en flink kar, sa Wil-
latz. Han har netop kjøpt en liten tomt av mig.
Og så blev dere uenige om betalingsmåten?
Nei. Jeg hadde git ham besked.
Willatz var vel utilfreds med sig selv, derfor sa han ikke mere.
Hvad var det også for påfund, understøtte rakket stik imot sin
overbevisning! Men naturligvis måtte man opretholde sit en-
gang givne ord selv om man var ute med én naragtighet.
Hvad hadde Willatz egentlig gjort? Konrad gik der og drev,
han var visst i knipe. Willatz hadde set ham komme fra klip-
fiskbergene om kvældene med matspand i hånden, siden så han
ham ikke mere, fisken var tør, Konrad arbeidsløs. Willatz tænkte
vel som rigtig var: hvad har jeg med manden å gjøre! Han
hadde en kamerat, Aslak ved navn, med ham hadde Willatz
gjort op, Konrad hadde derimot intet fåt. Neivel, han hadde
heller intet optjent. Men så dukker manden op igjen på veien
og Willatz:’møter ham, det hænder et par ganger tilfældig og
manden hilser hver gang. Konrad tar luen av og hilser. Willatz
så på ham med sine grå øine og så gjorde han det som faldt ham
ind med stakkaren — det samme som forresten hans far og
22 — Hamsun: VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
