Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
353
han skjælder, er ophidset for noget og driver en mand foran sig.
Se, betjenten han er den fremragende bass i bryggechefens
sangforening så han kunde ha talt meget høiere, men nu hvisker
han, men han fræser: Det var derfor Dokker gav mig natarbeide,
er Dokker ikke et forbandet svin! Hvad vil Dokker her? Alle
ihop så går dokker og loverer utenfor stuen, men lykken er at
ho Daverdana ho er ikke av det slaget, ho lukker ikke op. Det
skal jeg gi Dokker vet på! — Han driver manden foran sig og
fræser videre: Hvad — det er da sattan! Har Dokker set en sån
hund! Hvad Dokker går og flirer til? Gjorde jeg min ret så
gav jeg Dokker en staur over nakken.
Herre og tjener! tænker vel Bårdsen idet han går bort. Han
ser sig snedt tilbake over sin aksel og ser at herren stadig træk-
ker sig ut av spillet og smiler ynkelig. Hvad andet hadde han å
gjøre end å smile ynkelig og være forlegen! Bårdsen filosoferer
mægtig: at han vilde ha reddet herren fra tjeneren hvis det
hadde været nogen mulighet for det, at han i grunden kunde
smette ind til Daverdana nu og virke beroligende på hende for
denne larm utenfor hendes stue i nat — og her smiler sandelig
Bårdsen som om han har filosoferet godt. Men nu har den
jagede herre tat sin beslutning: pludselig og som om han
hadde valgt stedet ut og ikke vilde ha følge længer begyndte
han å vike noget som noget var, han lutet sig ned og løp, om et
øieblik var han borte. Tjeneren fulgte sagte og taus efter, han
gik vel til sit arbeide på bryggen igjen.
Herre og tjener, javel, den tusenårige historie, Bårdsen så
heller ikke ende på den iår. Han kunde se en begyndelse på
dette enkelte tilfælde: en grånende galning i enkemandsstand,
nei i enkemandstilstand. Han aget sig så vel engang i tiden,
han aret sig ikke mere. Hør på denne gravstilhet i natten, den
syder, den raser, den er som han. Det var i grunden ikke noget
tyvagtig eller hundsk i det: det hans tjener ikke kan overvære
må han fjærnes ifra, alt er durabelt og grovt, det er uten svik,
frækheten. Men var herren fræk ellers? Tværtimot, fin og. gav-
mild og dyp. Det var ikke til å utfilosofere, Bårdsen avviste
sig selv kort og godt med at ingen har kunnet utfilosofere det:
vinden blåser heller ikke i mønstre, men den er der; man kan
ikke tale om tordenfarvede strømper.
Bårdsen har vel sittet en stund på telegrafen og blit dygtig
og frisk til sinds før han gav sig ut i natten, for han gjorde en
lang tur utenfor Theodors teater før han snudde om og gik den
samme vei tilbake. Han var godt oplagt og kunde ræsonnere
fortræffelig, men da han kom til bryggebetjentens stue da blev
han et øieblik forvirret, for nu stod den jagede herre der igjen!
23 — Hamsun: VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
