Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
øinene. Har du set på maken, og så pludselig! Si mig, gjorde
det noget? Var det ufint? Men så du ikke at han — jeg kunde
ikke få rørt mig —
Farvel, sa han og gik.
Han så sig ikke om en eneste gang — det skulde jo nogen
gripe en Willatz Holmsen i å snu på hodet! — da han derfor
kom hjem til teglværket og skulde gå ind og Mariane stod to
skridt bak ham skvat han stærkt til. Hendes glidende, lydløse
gang hadde ført hende hit.
Om forlatelse! sa hun fordi hun skræmte ham.
Gå hjem! bad han. Stå ikke her, men gå hjem!
Forkjølelsen var borte, lommetørklædet borte, hun hadde
svælget sin gråt:
Javisst går jeg hjem. Men vil du ikke indrømme at dette er
for meningsløst av dig? Hvad kunde jeg gjøre for at han holdt
mig fast?
Det kunde ikke diskuteres, nei det var så fjærnt fra al for-
nuft, han blev stum en stund. Men så var det jo ikke første
gang de kjæklet, de kunde det begge to, og snart kunde han si:
La du mærke til om jeg forlovet mig med dig herinde isted?
Hun svarte ikke.
Du vilde ha skuffet mig hvis du hadde svaret anderledes end
ved å tie.
Kan vi ikke gå ind? sa hun.
Jo kan vi ikke det! Når du peker så skal vi knæle og så skal
det endda si kluk indi os. Jovisst kan vi gå ind. Hvor blev
Anton av? Det skulde være et puss til ham om du og jeg gik
ind nu og satte os her. Hvad mener du?
Nei det vil ikke være noget puss til ham. Han vil ha mig,
sier han, og det er ikke første gang idag han har sagt det. Men
jeg vil ikke ha ham, har jeg svaret, jeg er ikke fri.
Hvad er det som ikke er frit hos dig? Jeg vet ingenting.
Det er det man kalder hjærtet som ikke er frit hos mig.
Mærkelig. Skulde ikke dit hjærte være frit? Neinei, du binder
og løser det efter behag naturligvis. I det hele tat har du lov til
å bestyre din lille eiendom som du vil.
Kan vi ikke gå ind, Willatz?
Men siden det nu ikke hjalp Anton å knæle og vrænge sig
for dine føtter — det er ubeskedent av mig, men hvad! vi er
alle høk over høk — er det like håpløst for mig? Hvis jeg nu
stod her og var flittig en times tid og bad dig og tagg dig om
det du kalder dit hjærte — vilde det nytte?
Hold nu op! Du vil selv angre på at du er ond.
Men hvis jeg i stedet slog op en latter og sa tak, adjø — hvad så?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
